Skal du giftes?
Et bryllup er en stor livsbegivenhed, og siger man bryllup og økonomi i samme sætning, tænker de fleste nok først og fremmest på omkostningerne til festen, kjolen og bryllupsrejsen.
Et ægteskab har også stor betydning for jeres privatøkonomi, og der er som regel mange nye ting, I bør forholde jer til og få på plads. Også selvom I måske har boet sammen i mange år, inden I vælger at gifte jer.

Hvorfor blive gift? Forskellen på at være gift og samlevende
I gamle dage giftede man sig for at sikre hinanden, og det bærer reglerne stadig lidt præg af. Lovgivningen ændrer sig dog løbende, så den passer til vores moderne livsstil. I 2008 blev reglerne for begunstigelse fx ændret på en række områder. Fx arver ægtefællen en større del end tidligere - også uden et testamente. Samlevere arver dog stadig KUN, hvis der er lavet et testamente, men kan til gengæld godt få del i pensioner og forsikringer, hvis blot man har boet sammen i minimum to år.
Tal åbent om økonomi
-
Hvilket forhold til økonomi I har med fra jeres opvækst?
-
Hvor I ser jer selv økonomisk om 5 år? 10 år?
-
Hvordan I har det med gæld. Er I enige om, hvor meget og til hvad?
-
Vil I spare op før større køb, eller handler I mere impulsivt?
-
Vil I have fællesøkonomi, delvis fællesøkonomi eller hver jeres konti?
-
Skal I have en advokat til at hjælpe med særeje eller testamente?
Formuefællesskab og delingsformue - pengeguide for nygifte
Når man bliver gift, får man automatisk det, man kalder formuefællesskab eller delingsformue. Det betyder sjovt nok ikke, at I er fælles om alting, men at I hver især selv råder over og ejer det, som I køber og tjener, mens I er gift.
På samme måde hæfter I hver især for den gæld, I optager. Dvs. du hæfter kun for din ægtefælles gæld, hvis du er medunderskriver på lånet eller kreditten. Den eneste undtagelse er skattegæld, hvor ægtefæller hæfter for hinanden på grund af sambeskatningsreglerne. Skal der være undtagelser fra delingsformuen, skal I have en advokat med på råd.
I nogle situationer kan det være en god idé at tage en advokat med på råd.
Tag en advokat med på råd
Undgå at skændes (alt for meget) om penge
Økonomi er desværre ofte genstand for diskussioner og skænderier. Så inden I bevæger jer ud i et minefelt af debatter om, hvor mange penge I hver især bruger, kan det være godt givet ud at tage en mere overordnet snak om jeres forhold til penge, og hvad I forventer af hinanden og fremtiden.
Det kan fx være en større udlandsrejse, ny bolig eller plads til orlov. Jo før disse drømme kan bygges ind i jeres økonomi, jo større er muligheden for, at drømmene også kan blive realiseret.

Vi hjælper dig videre - kontakt os
Når I har taget snakken, kan I tage i banken og få sat økonomien i faste rammer – fx med et fælles budget og en fælles opsparing. Banken hjælper også med at få tjekket, om begunstigelsen på jeres pensioner og forsikringer er sådan, som I ønsker det. Gå eventuelt ind på PensionsInfo via netbanken og send en rapport til jeres rådgiver, så I sammen kan drøfte, om jeres dækninger lever op til jeres forventninger.
Ændringer i livet kræver ofte store økonomiske overvejelser. Lad os hjælpe dig med at træffe de økonomiske beslutninger, som er bedst for dig.
