BoligOpsparing med en attraktiv rente og rabat på udbetaling til boligkøb

Med en BoligOpsparing i Jyske Bank får du en attraktiv indlånsrente, og du optjener rabat, så du får lavere låneomkostninger, når du finder drømmenboligen og låner til dit boligkøb. Rabatten beregnes som 5% pr. år af dit indskud på boligopsparingen.

Start i god tid

Når du skal købe en bolig i dag, skal du i de fleste tilfælde selv kunne lægge min. 5% af købesummen plus omkostninger ved boligkøbet i udbetaling på et hus. Derfor er det godt at komme i gang i god tid.

Se renten på BoligOpsparing her

Bliv kontaktet af os

Få mere viden om boligkøb: Hvordan køber jeg en bolig?


Få en boligopsparing før boligkøb

Er du mellem 18 og 35 år, og har du din NemKonto i Jyske Bank, kan du få en boligopsparing med særlige fordele. Du kan også samle resten af din økonomi og udnytte rentefordelene med en Totalkonto.

Hvad er en Totalkonto?

Særlige fordele ved BoligOpsparing

  • Du optjener rabat, så du får lavere omkostninger, når du låner til dit boligkøb i Jyske Bank. Rabatten er på lån op til 80% af ejendomsværdien og svarer til en simpel rente på 5% pr. år af dit indskud – dog kan rabatten ikke overstige lånets bevillingsomkostning.
  • Din rabat kan bruges til både ejerbolig og andelsbolig.
  • Du kan frit hæve pengene, når du vil – også til andre formål.

For at opnå de særlige fordele skal du købe bolig, inden du bliver 36 år og låne pengene i Jyske Bank.

Kort og godt om BoligOpsparing

Indbetaling Du kan frit indbetale på kontoen. Du kan ikke bruge kontoen til løbende transaktioner som fx løn, pensioner eller faste udbetalinger.
Udbetaling Du kan frit hæve på kontoen. Ved udløb pga. alder opgøres kontoen, og indestående overføres til din løbende konto.
Renter Renten er variabel. Du kan se den aktuelle rente enten i vores prisliste eller i Jyske Netbank. Du kan også få den oplyst i en afdeling nær dig. Banken tilskriver din tilgodehavende rente en gang årligt. Banken hæver skyldig rente kvartalsvist.