Hvordan kan jeg se kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode på mit kort?

Som du nok har opdaget, kan du kigge på selve kortet, hvis har brug for oplysninger om dit kort. Hvis du ikke har kortet ved hånden, er der hjælp at hente i mobilbanken. For at se dit kort, skal du gå ind på kortoversigten og se detaljer om det enkelte kort.

Værd at vide

  • Kortets nummer er på 16 cifre, som ofte oplyses som fire blokke bestående af fire tal.
  • Udløbsdatoen er opstillet efter mønsteret MM/ÅÅ, f.eks. 11/24 for november 2024. Kortet er gyldigt hele den nævnte måned.
  • Udløbsdatoen kaldes nogle gange "Valid thru"
  • Sikkerhedskoden kaldes ofte "Security code". Nogle steder kaldes den også "CVV", og i enkelte tilfælde står den uden angivelse af, hvad det er.

Sådan gør du i mobilbanken og netbanken

  1. Åbn mobilbanken og log ind på sædvanlig vis (vejledning)
  2. Vælg "Kort " i menuen
  3. Vælg det kort, du ønsker at se kortoplysningerne på
  4. Tryk på knappen "Vis kortoplysninger", som sidder lige under billedet af kortet. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at der ikke er andre, der kigger med, når du får vist dine kortoplysninger.
  5. Nu kan du se oplysninger om kortet i detaljer

Bemærk: Vejledningen gælder ikke for Visa Mobil udstedt før den 10. november 2025. Disse kort har ikke et kortnummer i almindelig forstand. Du kan dog se kortlysninger, hvis du har et nyere Visa Mobil udstedt fra den 10. november 2025.