Hvad gør jeg, hvis mit CPR-nummer er blevet lækket?
Vær særlig opmærksom på uopfordret kontakt. Stol ikke på links, du får tilsendt.
Gode råd, hvis dit CPR-nummer er blevet lækket
- Vær ekstra opmærksom på uopfordrede henvendelser
Vær ekstra på vagt, hvis du bliver kontaktet via sms, mail eller telefon, og afsenderen kender personlige oplysninger om dig. - Klik ikke på links – find hjemmesiden selv
Undgå at klikke på links i uventede sms’er og mails. Find i stedet selv den officielle hjemmeside via en søgning. - Hold dine koder og kortoplysninger for dig selv
Udlever aldrig MitID-oplysninger, engangskoder, adgangskoder eller kortoplysninger til andre. Jyske Bank vil aldrig bede dig om MitID-oplysninger eller koder. Dette gælder også andre pengeinstitutter og myndigheder som fx Politiet og Skattestyrelsen. - Overvej en kreditadvarsel
En kreditadvarsel er en markering i CPR, der gør det sværere at optage lån eller kredit i dit navn. Bemærk, at markeringen også gør det sværere for dig selv at optage et lån. Opret en kreditadvarsel - Pas på falske CPR-tjek
Hjemmesider, der tilbyder at tjekke, om dit CPR-nummer er lækket, kan være falske og i virkeligheden have til formål at lokke dig til selv at oplyse dit CPR-nummer.
Spørgsmål og svar
Læs mere om at forebygge svindel. Du er velkommen til at ringe 89 89 89 89, hvis du er i tvivl om en henvendelse.