Hvordan deler jeg mine økonomioplysninger i net- og mobilbanken inden mit møde med banken ?

Når du har booket et møde med en rådgiver i banken, får du via "Overblik" i net- og mobilbanken mulighed for at dele dine økonomioplysninger med banken. Tryk på "Forberede dig til mødet" og følg flowet.

Sådan gør du

  1. Log ind i net- eller mobilbanken på sædvanlig vis (vejledning).
  2. Tryk på sektionen "Forberede dig til møde" og på "Del oplysninger".
  3. Start med at give kreditsamtykke og dele dine skatteoplysninger.
  4. Del nu "Økonomioplysninger" og følg flowet.
  5. Du sendes nu videre til Monthio.
  6. Vælg din bank – herunder også Jyske Bank – og fravælg eventuelt de konti, som ikke er relevante for din daglige økonomi (fx konti til børn). Tilføj også øvrige banker, hvis du har konti i flere banker.

    Hvis I er to, der skal dele oplysninger, er opgaven for den der startede forløbet nu afsluttet. Derefter forsætter den anden med næste skridt. 

  7. Følg forløbet for at gennemgå dine oplysninger og tilføj, hvis der mangler oplysninger. 

    • Bolig: Kontrollér, at vi har de korrekte oplysninger om din bolig – uanset om du ejer eller lejer.
    • Køretøjer: Kontrollér, at vi har de korrekte oplysninger om dine køretøjer – uanset om du ejer eller leaser.
    • Gæld: Kontrollér, at vi har de korrekte oplysninger om, hvad du har af gæld.

  8. På baggrund af dine oplysninger bliver du nu præsenteret for et samlet overblik over din økonomi.

    Vær opmærksom på, at du kan folde detaljerede oplysninger ud ved siden af beløbene via pilen – juster eller tilføj, hvis der mangler oplysninger.

    Klikker du på lup-ikonet ved siden af posterne i overblikket, kan du se de betalinger, som ligger til grund for beløbet.

    Vær særlig opmærksom på posten "Andre faste udgifter".

  9. Godkend til sidst flowet og indsend til banken. Når oplysningerne er sendt ind til banken, kan du ikke vende tilbage til detaljerne.