Teknisk projektleder til Ejendomsdrift

Jobområde
Øvrige jobs
Arbejdssted
København
Afdeling
Administration, Sikring og Teknik
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
20.10.2026

Ejendomsdrift søger en ny kollega til området Administration, Sikring og Teknik. Bliv en del af et fagligt miljø, hvor der er fokus på udvikling og på at skabe fremtidens tekniske og datadrevne ejendomsdrift.

Jobbet

Som Teknisk Projektleder får du en central rolle i udviklingen, optimeringen og driften af bankens bygninger og tekniske installationer. Du får ansvar for at lede tekniske projekter på tværs af områder som el, ventilation, varme, VVS, CTS/BMS og øvrige bygningsinstallationer. Du er med fra de første idéer og behovsafklaringer til implementering og endelig aflevering, - og du vil have ansvar for at sikre, at projekterne bliver gennemført med fokus på kvalitet, økonomi og tidsplan.

Du arbejder med at skabe stabile, robuste og energieffektive løsninger, der understøtter både en sikker drift og bankens bæredygtighedsambitioner. Samtidig bidrager du til energioptimering, reduktion af bygningernes klimaaftryk og udviklingen af intelligente, datadrevne løsninger inden for bygningsdrift.

I rollen får du et tæt samarbejde med eksterne rådgivere, entreprenører og serviceleverandører, som du koordinerer og følger op på gennem hele projektforløbet. Du har fokus på risikostyring og bidrager direkte til risikovurderinger, beredskabsarbejde samt efterlevelse af myndighedskrav og interne standarder.

Derudover bliver du en vigtig sparringspartner for kolleger og interne interessenter i tekniske og bygningsrelaterede spørgsmål. Du deltager i Smart Building-initiativer med fokus på IoT, sensorer, bygningsautomatik og digitale platforme, og du sikrer en tydelig rapportering af projektstatus, økonomi, risici og beslutningsbehov til relevante interessenter.

Teamet

Som vores nye tekniske projektleder bliver du en del af teamet ”Administration, Sikring og Teknik”, der organisatorisk er tilknyttet Ejendomsdrift. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med fagligt kompetente specialister, projektledere, og tekniske servicemedarbejdere.

Vi er kendetegnet ved stort engagement, nysgerrighed og en uformel omgangstone. Vi har et mål om at være blandt de bedste inden for vores område og arbejder målrettet med digitalisering, procesoptimering, standardisering og datadrevet bygningsdrift.

Vi tager ejerskab for vores ansvarsområder og arbejder for at sikre en professionel, bæredygtig og effektiv drift af Jyske Banks ejendomme. Ejendomsdrift har arbejdssteder på Hjemstedet i Silkeborg og i Glaskuben i København.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som f.eks.: Maskinmester, El-installatør, Ingeniør, Teknisk installatør, Bygningskonstruktør eller en anden relevant teknisk baggrund

Du har erfaring med projektledelse og tekniske projekter inden for f.eks. el, ventilation, varme, VVS, CTS/BMS eller bygningsautomatik.

Gennem dit arbejde har du opnået en solid teknisk forståelse og udviklet gode kompetencer inden for planlægning, koordinering og gennemførelse af projekter. Du kan skabe struktur og fremdrift i komplekse opgaver og bevare overblikket over økonomi, tid, kvalitet og risici.

Det er vigtigt, at du forstår betydningen af at etablere og vedligeholde gode relationer på tværs af organisationen

Personligt er du

  • Pligtopfyldende og struktureret med evnen til at skabe fremdrift i komplekse projekter
  • Analytisk og løsningsorienteret med fokus på kvalitet og resultater
  • En dygtig samarbejdspartner, der kommunikerer tydeligt på tværs af organisationen
  • Arbejder målrettet og værdsætter det fælles resultat
  • Nysgerrig på teknologi, digitalisering og nye løsninger

Som person vægter du din faglighed højt og motiveres af at skabe værdi gennem tekniske løsninger. Du arbejder struktureret, tager ansvar og formår at bevare overblikket i en travl hverdag. Samtidig har du lyst til løbende at udvikle både din egen faglighed og fremtidens ejendomsdrift.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og afvekslende job i en engageret enhed med kompetent faglighed og realistiske ambitioner.

Du vil opleve frihed under ansvar, få en bred kontaktflade med dygtige kolleger og samarbejdspartnere, samt mulighed for at arbejde med både klassisk teknisk projektledelse og fremtidens digitale bygningsløsninger.

En arbejdsplads med attraktive arbejds- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning, sundhedssikring og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Værdierne i Jyske Bank, handlekraft, uhøjtidelighed, ligeværd, hæderlighed og sund fornuft, mærkes i afdelingen og i samarbejdet med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdssted

Dit faste arbejdssted vil være Jyske Banks i København på Kalvebodbrygge.  

Stillingen indebærer aktivitet på tværs af Jyske Banks lokationer.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Send din ansøgning og dit CV senest 20. oktober 2026.

Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Dennis Foged Wittrup‌
Dennis Foged Wittrup
Leder - Administration, sikring og teknik