.NET-udvikler til Compliance og HR Systemudvikling

Jobområde
IT
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Compliance og HR SYS Udvikling
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
21.09.2026

Ønsker du at arbejde i et uformelt og agilt miljø, hvor godt humør, samarbejde og faglighed vægtes højt? Søger du et job, hvor dine kompetencer inden for C# og .NET er i fokus, og hvor du får mulighed for at arbejde med forskellige systemer og teknologier? Så er det måske dig, vi leder efter til vores kontor i Silkeborg.

Jyske Banks vision er at gøre en forskel også i systemunderstøttelsen af virksomhedens interne og administrative processer. Derfor søger vi en udvikler, som kan bidrage til udvikling, modernisering og vedligeholdelse af vores løsninger.

Din hverdag som udvikler i Jyske Bank

Du bliver en del af Compliance og HR Systemudvikling, hvor vi arbejder med udvikling og drift af interne IT-løsninger inden for blandt andet HR, compliance og økonomi.

Vi arbejder agilt og tæt sammen med forretningen og andre IT-specialister. Opgaverne spænder fra udvikling af applikationer og integrationer til modernisering og videreudvikling af eksisterende løsninger.

Der kan til tider være travlt, men vi prioriterer vores opgaver løbende for at sikre, at vi arbejder med det rigtige. Vi har en tillidsbaseret og udviklingsorienteret kultur, der understøtter både vores performance og personlige udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udvikling og vedligeholdelse af applikationer i C# og .NET
  • Udvikling og optimering af integrationer mellem interne systemer
  • Videreudvikling og modernisering af eksisterende løsninger
  • Omsætning af forretningsmæssige behov til robuste og vedligeholdelsesvenlige løsninger
  • Test, kvalitetssikring og løbende forbedring af vores udviklingspraksis

Vores forventninger til dig

Du er nysgerrig, dygtig analytisk og trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor du bidrager engageret med din faglige indsigt.

Du har solid erfaring inden for .NET-udvikling og gerne integrationer, og får desuden nemmere ved at klare dig godt i jobbet, hvis du:

  • Har solid erfaring med .NET/.NET Core/.NET Framework og C#
  • Har erfaring med udvikling af applikationer og integrationer
  • Har kendskab til webservices/REST API'er og SQL
  • Har erfaring med versionsstyring (Git) og deployment pipelines
  • Har kendskab til teststrategier som unit tests, integrationstests og end-to-end tests
  • Arbejder struktureret og trives i et agilt setup
  • Har en god forretningsforståelse og er hurtig til at sætte dig ind i nye domæner
  • Trives med samarbejde, men samtidig tager ansvar for egne opgaver

Du har herudover solidt kendskab til AI-værktøjer og inddrager dem aktivt i dit arbejde for at optimere processer, understøtte beslutninger og højne kvaliteten af resultaterne. Du arbejder bevidst med prompts og AI-understøttede arbejdsprocesser og kan tilpasse og kvalificere output, så det skaber værdi i praksis. Samtidig har du forståelse for AI's begrænsninger og anvender teknologien ansvarligt.

Du kan også have erfaring med:

  • Entity Framework
  • Angular eller andre frontend-teknologier
  • JavaScript/TypeScript
  • HTML5 og CSS
  • Azure og Microsoft Entra ID

Uddannelse og teknisk forståelse

Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT og en solid teknisk forståelse.

Du har erfaring med softwareudvikling og trives med at sætte dig ind i både eksisterende og nye teknologier. Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at bruge din viden til at udvikle gode, stabile og værdiskabende løsninger.

Ansøgning

Er du interesseret i jobbet, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Der er ansøgningsfrist d. 21. sep. 2026.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Sinan Hendi
Sinan Hendi
Leder og Product Owner