Privatrådgiver til Privat Eksklusiv – Virksomhedsejere og formuende kunder

Jobområde
Privat
Arbejdssted
København
Afdeling
Privat Eksklusiv København
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
30.09.2026

Privatrådgiver til Privat Eksklusiv – virksomhedsejere og formuende kunder

Har du lyst til at rådgive formuende virksomhedsejere om deres privatøkonomi og blive en del af et specialiseret team omkring kunderne? Så kom og vær vores nye kollega i Privat Eksklusiv.

Vi lægger først og fremmest vægt på din interesse for området og din motivation for at udvikle dig i rollen. Du skal have en god faglig ballast som privatrådgiver, men det er ikke vigtigt om du har arbejdet med formuende kunder.

Du får en fleksibel arbejdsplads, der giver plads til familielivet og støtter din faglige udvikling.

Et job med spændende faglige udfordringer og personlig udvikling

Hos os bliver du en del af et tværfagligt team med et fokus på at levere en personlig og professionel rådgivning til virksomhedsejere og deres familier. Du vil i det daglige arbejde tæt sammen med kollegaerne i erhverv og Private Banking, så vores kunder oplever en professionel og samlet bank.

Du skaber de bedste resultater i jobbet, når du:

  • kombinerer dit engagement og faglighed, så vores kunder oplever en høj faglighed og en beslutningsdygtig bank
  • er tilgængelig og nem for vores kunder, at være i kontakt med
  • er parat til at bruge og skabe nye relationer og sammenhængskraft på tværs i organisationen
  • ser forretningsmulighederne og at du handler på dem
  • er motiveret og har det bedst i en positiv og inspirerende arbejdskultur

Velkommen til Jyske Bank Privat Eksklusiv

I Privat Eksklusiv bliver du en del af en afdeling med fokus på en fælles arbejdsglæde og høj medarbejdertilfredshed. Vores omgangstone er åben og uformel, hvor sammenhold og ønsket om at arbejde med udviklingen af en bank af høj kvalitet for vores kunder og os medarbejdere er en vigtig del af vores hverdag.

Vi har skabt et miljø, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen. Høj faglighed, tillid og engagement er desuden nøgleord for os. Det betyder, at vi stoler på dig som medarbejder og giver dig stor handlefrihed. Har du evnerne, vil du hurtigt få ansvar og udfordringer, så du kan udvikle dig yderligere i din rådgiverprofil.

Jyske Bank har et mål om at være en foretrukken bank for virksomhedsejerne og har sat en klar strategi i gang på området. Privat Eksklusiv er en vigtig del af dette arbejde.

Hos os får du mulighed for sparring med specialister og udviklingsmuligheder, der udbygger din rådgiverprofil. Vi har administrativ understøttelse af vores opgaver, så du kan fokusere på kunderne.

Du får desuden mulighed for hjemmearbejdsdage, når opgaverne og kundebehovene tillader det.

Ansøgning

Hvis dette er jobbet, du har ventet på og som vil være næste skridt i din udvikling, så ser vi frem til snarest muligt at få din ansøgning og dit CV tilsendt. Ansøgningsfristen er den 30. september 2026.

Vi oplever mangfoldighed som en værdi, både i vores opgaveløsning og i vores fællesskab, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.

Rekrutteringspartner Mia Zenia Steen vil i samarbejde med markedsdirektør Frank Finne tage sig af din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Frank Finne. Du kan se mere om Frank på hans LinkedIn profil her.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Frank Finne
Frank Finne
Markedsdirektør