Privatrådgiver til Jyske Bank i Lyngby
Privatrådgiver til Jyske Bank i Lyngby
I Jyske Bank kæmper vi for menneskers økonomiske tryghed og handlekraft. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på kunden og med udgangspunkt i det liv, kunden lever.
Nu søger vi en privatrådgiver til Lyngby.
Vi søger dig, som har minimum 1-2 års erfaring med rådgivning af privatkunder og er klar til at tage ansvar for egne kunderelationer i en afdeling med godt sammenhold, høj faglighed og stor frihed.
Det får du hos os
Som privatrådgiver i Lyngby får du:
- Ansvar for egne kunder og mulighed for at levere rådgivning, som skaber værdi
- Frihed til at finde de løsninger, der giver bedst mening for kunden
- Tillid og ansvar frem for detailstyring
- Dygtige kolleger og specialister tæt på
- Fleksibilitet og indflydelse på egen hverdag
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi investerer i din udvikling og hjælper dig videre, uanset om dit næste mål er at blive en endnu dygtigere rådgiver eller udvikle dig i nye retninger.
Derfor skal du vælge Lyngby
Du bliver en del af et engageret team med et godt fællesskab, høj faglighed og en uhøjtidelig kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Vi er meget motiverede på kundernes vegne, men vi går ikke på kompromis med det menneskelige nærvær eller den gode kollegiale kultur.
Dine vigtigste opgaver
- Rådgive og udvikle din egen kundeportefølje
- Skabe gode og langvarige kunderelationer
- Arbejde målrettet med kundernes økonomi og behov
- Levere helhedsorienteret rådgivning inden for bolig, opsparing, pension og investering
- Bidrage til høj kundetilfredshed og vækst i forretningen
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en finansiel uddannelse
- Har mindst 1-2 års erfaring som privatrådgiver eller tilsvarende
- Trives med ansvar for egne kunder
- Er nysgerrig på mennesker og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser
- Kombinerer faglighed med nærvær og handlekraft
- Bidrager positivt til både kunder, kolleger og kulturen i afdelingen
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en værdi – både i vores opgaveløsning og i vores fællesskab – og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.
Ansøgningsfristen er den 17. september 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at høre fra dig!
