Lead Pricing & Taxation Specialist

Jobområde
Jyske Finans
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Supply Chain
Selskab
Jyske Finans
Ansøgningsfrist
15.09.2026

Bliv den faglige motor bag prisfastsættelse og afgiftsområdet i Jyske Finans 

Vil du have en central specialistrolle med stor faglig indflydelse på, hvordan vi arbejder med prisfastsættelse og afgiftsforhold i en af Danmarks største leasingforretninger? 

Hos Jyske Finans får du mulighed for at sætte retning på to forretningskritiske områder. Du omsætter analyser, markedsindsigt og specialistviden til beslutninger, der har direkte betydning for vores lønsomhed, risikostyring og kundeoplevelse. Samtidig bliver du den naturlige sparringspartner for både kolleger, ledelse og samarbejdspartnere inden for Pricing & Taxation.  

Om rollen 

Rollen er for dig, der motiveres af at have et tydeligt fagligt ansvar og mulighed for at sætte retning inden for dit specialistområde. Du får stor indflydelse på beslutninger, processer og metoder i en forretning, hvor Pricing & Taxation spiller en central rolle. 

Som Lead Pricing & Taxation Specialist får du det faglige ansvar for to centrale områder i Jyske Finans: prisfastsættelse og afgiftsforhold. 

Du bliver den person, organisationen går til, når der skal træffes beslutninger om restværdier, service- og dækaftaler eller afgiftsmæssige forhold. Samtidig spiller du en vigtig rolle i at sikre, at vores metoder, processer og beslutningsgrundlag understøtter en sund og robust leasingforretning. 

Hverdagen veksler mellem analyse, faglig sparring og udvikling. Du omsætter markedsindsigt og data til konkrete anbefalinger, bidrager til udviklingen af vores prismodeller og arbejdsgange og sikrer en professionel håndtering af afgiftsområdet, herunder dialogen med Motorstyrelsen. 

Dine primære ansvarsområder bliver: 

  • Prisfastsættelse af restværdier samt service- og dækaftaler 
  • Afgiftsberegning og faglig kvalitetssikring 
  • Udvikling og forankring af metoder og processer 
  • Faglig sparring til kolleger, ledelse og forretningen 
  • Dialog med Motorstyrelsen og øvrige relevante samarbejdspartnere 

Din profil 

Du trives med at være specialist og motiveres af at skabe et solidt fagligt grundlag for forretningens beslutninger. Du kan dykke ned i komplekse problemstillinger, men formår samtidig at omsætte analyser, data og regler til løsninger, som skaber værdi i praksis. 

Du arbejder struktureret og fokuserer på både detaljerne og den større forretningsmæssige sammenhæng. Samtidig motiveres du af at tage ansvar for et fagområde og bidrage med sparring, når beslutninger kræver både faglig indsigt og forretningsforståelse. 

Rollen indebærer mange samarbejdsflader, og du trives derfor i dialogen med både kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Du formår at formidle komplekse problemstillinger klart og omsætte din viden til anbefalinger, som andre kan handle på.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ét eller flere af følgende områder: 

  • Prisfastsættelse og kommercielle vurderinger 
  • Afgiftsberegning og regulatoriske forhold 
  • Leasing, automotive eller beslægtede brancher 
  • Service- og dækaftaler eller lignende porteføljeforretninger 

Om afdelingen og Jyske Finans 

Du bliver en del af Supply Chain, et team på 12 specialister, hvor høj faglighed, sparring og korte beslutningsveje præger hverdagen.  

Stillingen refererer til Director, Supply Chain, og du får et tæt samarbejde med både forretningen, tekniske specialister, interne støttefunktioner, eksterne samarbejdspartnere og ledelsen. 

Jyske Finans er et datterselskab i Jyske Bank-koncernen og beskæftiger ca. 170 medarbejdere. Vi er et af landets største og mest erfarne selskaber inden for låne- og leasingfinansiering af biler og materiel til erhvervslivet.  

Vores domicil ligger i Silkeborg, og vi har kontorer i Aalborg og Roskilde. Kulturen er uformel og præget af høj faglighed, korte beslutningsveje og en klar ambition om at skabe resultater sammen. 

Ansøgning og proces 

I Jyske Bank koncernen mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger og relationer samt et mere varieret arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.  

Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort motivation for, hvorfor netop denne rolle tiltaler dig.  

Ansøgningsfristen er den 15. september 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.  

Senior HR Business Partner Anni Bech Kristoffersen varetager rekrutteringen, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Supply Chain, Kristoffer Mortensen for en uforpligtende dialog. 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kristoffer Mortensen
Kristoffer Mortensen
Director