Dataanalytiker til Capital Market Development
Er du dygtig til at gennemskue og skabe mening i data, og har du erfaring med programmering? Tiltaler komplekse finansielle produkter og markeder dig? Så har vi en spændende mulighed i vores afdeling CMD Data & Derivatives.
Vi søger en ny dataanalytiker til vores team Quantitative Market Data (QMD), som kommer til at spille en central rolle i opbygningen af et solidt datafundament og udviklingen af datadrevne løsninger til kapitalmarkedsområdet i Jyske Bank – herunder understøttelse af vores kommende AI-løsninger.
Bliv en del af et ambitiøst og stærkt fagligt miljø
Capital Market Development leverer løsninger og koncepter til bankens kapitalmarkedsområde, der understøtter handel med en bred portefølje af finansielle instrumenter - primært for store erhvervs- og institutionelle kunder. Området består af ca. 50 specialister fordelt i tre afdelinger.
Du vil blive en del af Quantitative Market Data (QMD), hvor du sammen med dygtige kolleger inden for både IT og analyse arbejder tæt på forretningen med data som omdrejningspunkt.
Som en del af vores AI-satsning arbejder vi med at bringe data og modeller i anvendelse i nye forretningsmæssige sammenhænge, hvor et godt datafundament er afgørende. Du får derfor mulighed for at være med helt fremme i udviklingen af nye datadrevne løsninger.
Arbejd med komplekse data – og skab konkrete resultater
Ansvarsområderne i QMD er centreret omkring data og dataunderstøttelse af processer. En vigtig del af rollen er at skabe struktur og sammenhæng i data gennem modellering, så vi kan arbejde ud fra et fælles og konsistent datagrundlag.
Som dataanalytiker vil du:
- Sparre med brugere og interessenter om anvendelse af kapitalmarkedsdata
- Udvikle løsninger selvstændigt og i tæt samarbejde med områdets IT-udviklere
- Identificere og omsætte forretningsbehov til datadrevne løsninger
- Bidrage til analyser, modeller og værktøjer – herunder datagrundlag til AI-anvendelser
- Arbejde med data fra strukturering til færdig implementering
Opgaverne varierer, men har altid afsæt i data og en ambition om at skabe målbar værdi.
Om dig og dine kvalifikationer
Du har en relevant faglig baggrund – fx cand.oecon, cand.scient.oecon eller lignende – og motiveres af at arbejde med data i en kompleks forretning.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har gode analytiske evner og arbejder struktureret
- Har forståelse for værktøjer der anvendes til dataanalyse og formår at omsætte denne viden til forretningsmæssig værdi
- Har erfaring med at bruge AI-værktøjer og er nysgerrig på at udvikle dine kompetencer yderligere
- Har interesse for programmering (gerne erfaring med SQL, R eller lignende)
- Kan omsætte komplekse behov til konkrete løsninger
- Er samarbejdsorienteret og bidrager engageret i dit team
- Kommunikerer klart og formidler komplekse emner enkelt
Erfaring med finansielle produkter er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stor indflydelse og kort vej fra idé til implementering. Vi arbejder i et miljø med godt samarbejde, høj motivation og fokus på løbende udvikling – både fagligt og personligt.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Vi ser frem til at modtage dit CV og et motiveret skriv, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os. Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen.
Seneste ansøgningsfrist er d. 14. august 2026.
