Afdelingsdirektør for Ejendomsdrift

Jobområde
Ledelse
Arbejdssted
København eller Silkeborg
Afdeling
Ejendomsdrift
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
13.08.2026

Vil du sætte retningen for ejendomsdriften i en af Danmarks største finansielle koncerner – og være med til at modernisere de fysiske rammer, som hver dag understøtter medarbejdere, kunder og forretning?

Om rollen

Som afdelingsdirektør for Ejendomsdrift får du det samlede ansvar for bankens ejendomsdrift i hele landet. Du får et bredt ledelsesrum til at sætte retning, prioritere indsatser og udvikle en funktion, der har stor betydning for medarbejdere, kunder og bankens daglige drift.

Du skaber resultater i rollen, når du:

  • Sætter en tydelig strategisk retning for Ejendomsdrift og omsætter den til en værdiskabende og forretningsunderstøttende funktion
  • Styrker økonomisk overblik, prioritering og transparens gennem KPI’er, budgetopfølgning og relevant ledelsesrapportering
  • Skaber struktur, governance og risikostyring, der understøtter en professionel og robust drift
  • Bruger digitalisering og data til at skabe bedre beslutninger, mere effektive processer og dokumenterede forbedringer
  • Driver transformationen af Ejendomsdrift gennem business cases, totaløkonomi og konkrete forbedringer i drift, service og leverandørsamarbejde
  • Samarbejder tæt med ledelse, forretning, compliance, økonomi, indkøb og eksterne partnere – og skaber følgeskab på tværs af koncernen
  • Integrerer ESG og bæredygtighed som en naturlig del af driften og udviklingen

Din profil

Vi søger en erfaren leder, der kan kombinere strategisk overblik med operationel handlekraft og som kan udvikle Ejendomsdrift til næste niveau.

Vi ser gerne, at du:

  • Har solid erfaring med ledelse af ejendomsdrift eller beslægtede funktioner i en kompleks organisation
  • Har dokumenteret erfaring med at stå for strategisk udvikling og forandringer inden for ejendomsdrift
  • Arbejder sikkert med økonomisk styring, herunder budgetter, KPI’er og rapportering, og bruger det aktivt til at prioritere og skabe værdi
  • Har god forståelse for governance, compliance og risikostyring
  • Har erfaring med digitalisering og datadrevet udvikling af driften
  • Har en kommerciel og analytisk tilgang og evner at udfordre eksisterende setup med afsæt i totaløkonomi
  • Er en dygtig people leader og relationsskaber, der kan lede og skabe retning samt følgeskab på tværs af organisationen

Derudover forventer vi, at du har praktisk erfaring med AI-værktøjer og kan bruge dem i praksis til at optimere processer, styrke beslutningsgrundlag og skabe bedre resultater. Du forstår at anvende AI ansvarligt og værdiskabende i praksis.

Afdeling og team

Ejendomsdrift er en central koncernfunktion med ansvar for blandt andet facility management, fysisk sikkerhed, space management, leverandørstyring og udvikling af bankens lokationer.

Som afdelingsdirektør får du ledelsesansvar for både ledere og specialister i en fagligt dygtig afdeling, hvor du kan skabe fælles retning og udvikle samarbejdet på tværs. Ejendomsdrift er organisatorisk placeret under Real Estate and Procurement og tæller samlet 35 medarbejdere.

Om Jyske Bank

Jyske Bank er en af Danmarks største finansielle virksomheder med dybe rødder og høje ambitioner.

Vi arbejder for menneskers og virksomheders økonomiske tryghed og handlekraft, og vi tror på, at vi skaber de bedste løsninger, når vi arbejder tæt på både kunder og marked.

Som medarbejder i Jyske Bank bliver du en del af en organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og mulighed for at gøre en reel forskel.

Lokation

Stillingen har base i København eller Silkeborg med mulighed for fleksibilitet på tværs af lokationer. Der må forventes rejseaktivitet mellem bankens forskellige adresser.

Diversitet, inklusion og ligestilling

I Jyske Bank oplever vi mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torbjörn Egerdal (med undtagelse af uge 32, grundet ferie)

Send dit CV og en kort motivation  – ansøgninger vil blive vurderet løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Torbjörn Anders Egerdal
Torbjörn Anders Egerdal
Direktør