Erhvervspartner til Jyske Bank Nordsjælland Erhverv

Kvinde og mand i blåt jakkesæt
Jobområde
Erhverv
Arbejdssted
Hillerød
Afdeling
Nordsjælland Erhverv
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
10.08.2026

Vil du være tæt på erhvervskunderne, opbygge gode relationer og få reel indflydelse på både deres og din egen udvikling? Så kan det være dig, vi leder efter.

Vi søger en initiativrig og relationsskabende erhvervspartner, er motiveres af at opbygge tætte kunderelationer, identificere nye muligheder og bidrage til kundernes forretning. Du bliver ansvarlig for en egen kundeportefølje og får indflydelse på både kundernes oplevelse og din hverdag.

Hos Jyske Bank tror vi på, at virksomheder er forskellige, og at kunder derfor også har forskellige behov og måder at være kunde på. For os handler god rådgivning om at forstå den virkelighed, kunderne står i, og skabe løsninger, der giver mening i netop deres situation.

Jobbet og dine muligheder som Erhvervspartner

Som Erhvervspartner i Jyske Bank Nordsjælland Erhverv får du en betydningsfuld funktion med bred frihed og mulighed for at skabe værdi for både kunder og vores forretning.

Du kommer tæt på kunderne gennem engagerende dialoger, hvor du kombinerer forretningsforståelse, rådgivning og nysgerrighed for at finde løsninger, der giver mening i den enkelte virksomheds virkelighed. Hos os bygger god rådgivning ikke kun på tal, men også på mennesker, mål og relationer.

Som Erhvervspartner kan du forudse kundernes behov og bringe bankens koncepter og specialister i spil, når det skaber værdi. Derudover er du engageret og synlig i relevante erhvervsnetværk med henblik på at opsøge og tiltrække nye erhvervskunder, der kan forbedre og udbygge din kundeportefølje.

Kort sagt giver jobbet dig mulighed for at:

  • udvikle din kundeportefølje ved at opsøge både eksisterende og nye erhvervskunder.
  • arbejde målrettet på at skabe den bedst mulige kundeoplevelse.
  • sikre, at der er fokus på de indsatser, der skaber værdi for kunden, og som skaber den højeste kundetilfredshed.
  • kreditvurdere erhvervsvirksomheden/koncernen og identificere forretningsmuligheder.
  • sikre, at kunderne føler sig forstået og udfordret på vores løsninger og muligheder, da vi tror på, at vores koncepter understøtter kundeoplevelsen og bidrager til øget kundetilfredshed.

Du får frihed til selv at planlægge din arbejdsdag med fokus på den kundevendte indsats og arbejder tæt sammen med en fast erhvervsrådgiver, som vil sparre, assistere og hjælpe dig i både interne og eksterne processer.

Hvem er du?

Vi forestiller os derfor, at du:

  • er god til at arbejde sammen med andre.
  • er løsningsorienteret og skaber resultater til gavn for både kunden og banken.
  • er handlekraftig og målrettet.
  • arbejder selvstændigt og struktureret i en travl hverdag.
  • motiveres af både faglig og personlig udvikling.

Sidst men ikke mindst, skal du kunne trives i vores afdeling hvor relationer, fællesskab og sund fornuft er kernen i hverdagen.

Hvorfor vælge Jyske Bank Nordsjælland Erhverv?

Vi er 23 engagerede medarbejdere, der rådgiver både lokale, nationale og internationale erhvervskunder i hele Nordsjælland. Afdelingen er også specialafdeling for uddannelsesinstitutioner.

Vi har et klart mål om at være Danmarks bedste erhvervsafdeling – målt på kundetilfredshed, forretningsudvikling og medarbejdertrivsel. Hos os bliver du en del af et højt fagligt miljø med højt engagement, tæt samarbejde og plads til både udvikling, humor og personlighed.

Vi når vores mål i fællesskab, og du bliver en del af et miljø, hvor vi støtter hinanden, deler viden og fejrer vores resultater undervejs.

Du kan se dine kommende kollegaer her.

Kom tættere på Jyske Bank-koncernen

Hvis du har lyst til at blive klogere på os, kan vi anbefale dig et besøg på jyskebank.dk eller høre vores ordførende direktør fortælle om vores dagligdag og værdier i denne video.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning med en kort beskrivelse af, hvordan du kan bidrage i rollen, senest mandag d. 10. august. Ansøgningsfristen tager hensyn til sommerferien, som står for døren. Dog forbeholder vi os retten til løbende at invitere til samtaler og lukke opslaget, hvis vi finder den rette kandidat.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, da mangfoldighed for os bidrager til et bedre samarbejde, fordi flere perspektiver hjælper os med at forstå vores kunder og skabe mere værdi.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Markedsdirektør Søren Woergaard (mobil: 2622 7688/mail: [email protected]) eller Erhvervskundedirektør Pia Tvorup Ewald (mobil: 5153 6667 /mail: [email protected]). HR Business Partner Christina Voss vil deltage i rekrutteringsprocessen.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Søren Woergaard
Søren Woergaard
Markedsdirektør
Pia Tvorup Ewald
Pia Tvorup Ewald
Erhvervskundedirektør