Studiejob i Online Rådgivning Privat for finansbachelorer og finansøkonomer

Kvinde og mand sidder med computer i sofa
Jobområde
Universitets­studerende
Arbejdssted
København og Silkeborg
Afdeling
Rådgivning, Privat Online
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
30.06.2026

Vil du have et relevant studiejob, hvor du arbejder med kunder i praksis – og samtidig åbner døren til praktik og en mulig trainee-stilling i Jyske Bank? 

I Online Rådgivning Privat søger vi studerende, der vil opbygge erfaring med digital kundedialog i en moderne bank. 

Om jobbet 

Du bliver en del af vores team som rådgiverassistent 9–15 timer om ugen med opstart i august. 

Her får du indsigt i kundedialog, rådgivning og bankens digitale hverdag – i et tempo hvor du kan følge med ved siden af dit studie. 

Hvis det giver mening for dig, er der senere mulighed for at fortsætte i praktik og på sigt indgå i et trainee-forløb. 

Dine opgaver 

Du bliver en aktiv del af hverdagen og vil bl.a.: 

  • Have dialog med kunder via telefon og digitale kanaler.
  • Løse administrative og kunderelaterede opgaver.
  • Understøtte rådgivere i kundebetjeningen.
  • Få ansvar for opgaver i takt med din udvikling.

Din profil 

Du er i gang med finansbachelor- eller finansøkonomuddannelsen og er nysgerrig på at arbejde med kunder i praksis. 

Vi lægger især vægt på, at du: 

  • Har lyst til at skabe gode kundeoplevelser.
  • Kommunikerer klart og i øjenhøjde.
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære.
  • Trives i et digitalt arbejdsmiljø.

Lokation

Stillingen er placeret i Online, Rådgivning Privat med arbejdssted i enten København eller Silkeborg. 

Ansøgning

Send os din motivation og CV snarest muligt og senest d.30. juni 2026. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke rekrutteringen, hvis vi finder den rette kandidat.

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Lasse Aaberg Frost
Lasse Aaberg Frost
Privatkundedirektør
Lisette Puggaard
Lisette Puggaard
Privatkundedirektør
Sebastian Kofoed Bæk
Sebastian Kofoed Bæk
Privatkundedirektør