Forretningspartner for Customer Insights

Jobområde
Øvrige jobs
Arbejdssted
København
Afdeling
Strategi og Konceptudvikling, PWM
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
02.06.2026

Er du Forretningspartneren i vores nye Customer Insights funktion? 

Vil du være en central del af en nyetableret Customer Insights funktion med ansvar for undersøgelser, analyse og anbefalinger inden for kundetilfredshed og kundebehov? Og trives du med at skabe overblik, sammenhæng, fælles fremdrift og tydelig kommunikation? Så er dette måske jobbet for dig. 

Vi søger en Forretningspartner med stærke kompetencer inden for projektledelse, som kan bidrage til opbygning af området, eksekvering og samarbejde på tværs af organisationen. 

Jobbet

Rollen har tre parallelle spor i hverdagen: 

  • Udviklingsprojekter: Du driver behovsafklaring, etablerer opgaveoverblik (hvad, hvem, hvornår), sætter governance og aftaler samarbejdsformer på tværs, så løsninger kan implementeres og bruges i praksis. 

  • Drift og koordinering: Du sikrer den daglige prioritering og transparens i pipeline og leverancer, forventningsafstemmer med interessenter, koordinerer afhængigheder, yder support til brugere og kommunikerer status, beslutninger og næste skridt. 

  • Ad hoc-indsigtsopgaver: Du rammesætter opgaven med kolleger, skaber struktur i leverancen og koordinerer på tværs. Du bidrager til gennemførelse af undersøgelser med relevant og valid metode og sikrer, at ny viden deles. 

Du faciliterer workshops, udarbejder beslutningsoplæg og sikrer fremdrift i et alsidigt interessentlandskab – også når behov er forskellige, og rammerne ikke er fuldt afklarede. Du arbejder tæt sammen med Head of CI, en Senior Dataspecialist i funktionen og en tværgående arbejdsgruppe. 

Om dig og din profil 

Du trives i kompleksitet, skaber overblik og holder opgaverne på sporet. Du tager ansvar for både de strategiske afklaringer og de operationelle detaljer – fordi du ved, at det er i samspillet mellem de to, at man lykkes med udviklingsforløb. 

Faglighed 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har solid erfaring inden for projektledelse, med at drive processer og tværgående samarbejde og kan kommunikere enkelt, tydeligt og handlingsorienteret til forskellige målgrupper 

  • Har erfaring med at sikre, at nye løsninger lander godt i forretningen – med tryg implementering, god forankring hos brugerne og stabil drift  

  • Har erfaring med kundeundersøgelser i praksis (kvalitative/kvantitative) 

  • Forstår samspillet mellem data, forretning og kundeoplevelse, og er nysgerrig på nye metoder og værktøjer (fx AI). 

Personlige egenskaber 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Kan bygge struktur og overblik, og prioritere skarpt - også når information er ufuldstændig, og der er mange afhængigheder 

  • Formår at skabe ro, samarbejde og fremdrift i komplekse situationer og balancerer forskellige interesser gennem klar forventningsafstemning om scope, tid og kvalitet 

  • Har tydelig gennemslagskraft og opbygger tillid til metoder, processer og konklusioner – også når beslutninger er svære 

Succeskriterier 

Du leverer resultater i rollen, når du: 

  • Har bidraget til at etablere en veldrevet og transparent Customer Insights funktion, hvor nye løsninger hurtigt bliver anvendelige i drift 

  • Opleves som en fagligt dygtig og betroet samarbejdspartner, der skaber klarhed og realistiske forventninger 

  • Sikrer høj kvalitet i processer og leverancer 

  • Fremmer tværorganisatorisk samarbejde og tillid til Customer Insights funktionens metoder og værdiskabelse 

  • Driver løbende forbedringer og omsætter læring til enklere arbejdsgange og bedre kvalitet 

Erfaring 

Vi drømmer om, at du har: 

  • Flere års erfaring (5+) fra en større organisation, den finansielle sektor eller konsulent/analysehus og har arbejdet i en reguleret kontekst 

  • Erfaring med metoder som fokusgrupper, interviews og spørgeskemaer – måske har du arbejdet med CX, kunderejser, adfærds – eller servicedesign 

  • Erfaring med processer, hvor indsigter omsættes til anbefalinger og konkrete forbedringer, som forretningen kan handle på 

  • Solid stakeholder management erfaring og arbejder gerne pragmatisk agilt, fx med Scrum eller Kanban 

Om os 

Du bliver en del af et område i Jyske Bank, hvor der arbejdes med strategi og konceptudvikling for Privat og Wealth Management, og hvor beslutninger er forankret i data. Vi tilbyder et samarbejdende arbejdsmiljø med høj faglighed, stor indflydelse på opgaverne og fleksibilitet i hverdagen. 

Ansøgning 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. 

Send din ansøgning senest den 2. juni 2026. Vi behandler løbende de ansøgninger, vi modtager, og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet. 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Lotte Bork Ferraro
Lotte Bork Ferraro
Strategisk Partner