Senior Dataspecialist til Customer Insights

Jobområde
Øvrige jobs
Arbejdssted
København
Afdeling
Strategi og Konceptudvikling, PWM
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
02.06.2026

Er du Senior Dataspecialisten til vores nye Customer Insights funktion? 

Vi søger en engageret Senior Dataspecialist til vores nye Customer Insights funktion - et centralt setup for målinger af kundetilfredshed og -behov, analyse og databaserede indsigter og anbefalinger. 

Du får en central rolle og muligheden for at være med til at bygge en ny funktion med ansvar for at udvikle og sikre valide og anvendelige analytiske kundeindsigter. Kundetilfredshed er et vigtigt strategisk område for Jyske Bank, og CI-funktionen skal levere et samlet fundament for at prioritere indsatser og følge effekten på tværs af organisationen. 

Du bliver en af de drivende kræfter i at få måle- og analyse-setup, processer og samarbejdsflader på plads fra start. I den forbindelse har vi fokus på både eksisterende og nye metoder, så vi kan automatisere, skalere og løbende forbedre vores målinger og rapportering. 

Jobbet 

Du får ansvar for at sætte den faglige retning for det operationelle setup, og for at etablere, optimere og drifte, herunder: 

  • Opsætte og automatisere udsendelser, databehandling og rapportering 

  • Analysere survey-, kunde- og forretningsdata og kvalitetssikre output 

  • Fastlægge og sikre standarder for metode, governance, dokumentation og best practice på kundetilfredshedsmålinger og rapportering - herunder brug af AI 

  • Oversætte behov fra forretning, udvikling og drift til analyser – og oversætte kundeindsigter til beslutningsgrundlag i forretningen 

Du får en central rolle i samarbejdet mellem forretning, udvikling og analyse og er med til at sikre, at data bruges rigtigt og skaber værdi. Du arbejder tæt sammen med Head of CI, en Forretningspartner i funktionen og en tværgående arbejdsgruppe.

Om dig og din profil 

Vi søger en profil, som trives med operationelt ansvar, komplekse datamiljøer og mange interessenter – og som kan kombinere faglig dybde med struktur og eksekvering. 

Faglighed 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har god statistisk og økonometrisk forståelse 

  • Har solid erfaring med SQL samt Python eller SAS 

  • Har erfaring med BI-værktøjer som fx Microsoft Power BI (DAX), Tableau eller SAS VIYA. Erfaring med RPA-værktøjer (fx Microsoft Power Automate) er en fordel, men ikke et krav 

  • Har arbejdet med databestilling, modellering, segmentering og opbygning af dashboards 

  • Har erfaring med at implementere datadrevne og automatiserede løsninger, der anvendes i drift 

  • Har erfaring fra en reguleret kontekst og forstår krav til dokumentation og compliance 

Personlige egenskaber 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Tager ejerskab og driver opgaver selvstændigt fra afklaring til stabil drift 

  • Arbejder struktureret, grundigt og kvalitetsbevidst 

  • Er analytisk dygtig, kritisk tænkende og løsningsorienteret 

  • Er nysgerrig på nye teknologier og metoder 

  • Kan omsætte forretningsbehov til konkrete og anvendelige løsninger – og kommunikere indsigter til forretningen 

  • Skaber resultater gennem tydelighed, gennemslagskraft og effektivt samarbejde på tværs af organisationen 

Succeskriterier 

Du leverer i rollen, når du: 

  • Har bidraget til at etablere et stabilt, robust og veldokumenteret operationelt setup 

  • Sikrer høj kvalitet i processer, analyser og rapportering 

  • Er en engageret og værdiskabende samarbejdspartner i forretningen 

  • Understøtter databaserede beslutninger i organisationen 

Erfaring 

Vi drømmer om, at du: 

  • Har minimum 5 års erfaring fra lignende ansvarsområde – gerne fra bank, pension eller forsikring 

  • Har erfaring med kundeundersøgelser og analyse af resultater i sammenhæng med kunde- og forretningsdata 

  • Har arbejdet med udvikling og stakeholder management i en større organisation 

Om os 

Du bliver en del af et område i Jyske Bank, hvor der arbejdes med strategi og konceptudvikling for Privat og Wealth Management, og hvor beslutninger er forankret i data. Vi tilbyder et samarbejdende arbejdsmiljø med høj faglighed, stor indflydelse på opgaverne og fleksibilitet i hverdagen. 

Ansøgning 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.  

Send din ansøgning senest den 2. juni 2026. Vi behandler løbende de ansøgninger, vi modtager, og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Lotte Bork Ferraro
Lotte Bork Ferraro
Strategisk Partner