Lønspecialist til HR Support

Kvinde og mand i dialog foran bygning
Jobområde
HR
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
HR Support
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
29.05.2026

Motiveres du af at arbejde med lønadministration på et højt fagligt niveau – og trives du i en rolle, hvor proces- og systemforståelse, samarbejde på tværs og god rådgivning er mindst lige så vigtigt som selve lønarbejdet? Så har vi et spændende job som lønspecialist i HR Support.

Jobbet – professionel lønadministration i en stor organisation

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, som varetager al lønadministration i Jyske Bank-koncernen. Vi lægger stor vægt på korrekt løn til tiden, høj kvalitet og tydelige processer. Sammen med varetagelsen af de daglige lønbehandlingsopgaver har vi fokus på compliance, governance, dokumentation og god rådgivning til vores kolleger. Vi skal med vores bidrag understøtte koncernens medarbejdere, ledere og forretning bedst muligt.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ansvar for korrekt og rettidig lønbehandling
  • Registrering, afstemning og kvalitetssikring af data i vores systemer
  • Udførelse af kontroller og indberetninger til myndigheder m.v.
  • Fortolkning af love, overenskomst og interne retningslinjer
  • Bidrag til stabile og gennemsigtige processer på lønområdet
  • Bidrag til løbende optimering og videreudvikling af processer og systemunderstøttelse
  • Besvarelse af lønrelaterede henvendelser fra organisationen

Vi anvender Intega Løn som lønsystem. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til det – det lærer vi dig.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige facetter af løn. Jobbet rummer både faste, tilbagevendende opgaver i forbindelse med lønkørsler, som vi hjælper hinanden med, og faglig fordybelse i mere komplekse problemstillinger, som kan være afhængigt af forskellige kompetencer og ansvarsområder. Du vil derfor også opleve variation i arbejdsopgaverne.

Du vil samtidig have en rolle som sparringspartner for dine kolleger i HR-enheden og i organisationen, hvor fokus er på kvalitet, korrekt rådgivning og ensartet praksis.

Vores afdeling – høj faglighed og godt kollegaskab

Du bliver en del af afdelingen HR Support med reference til afdelingsdirektøren, og du får arbejdssted i Silkeborg. Vi samarbejder i HR Support på tværs af faglige fællesskaber og har bl.a. ansvar for HR juridiske forhold, overenskomster, analyse og rapportering på HR-data, håndtering af forskellige medarbejdergoder, løn og kontrakter. Vi er en del af HR-enheden, hvor vi med høj faglighed og et uformelt miljø arbejder sammen med gode kolleger i vores to søsterafdelinger om at understøtte vores forretning.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Din profil

Vi ønsker os, at du:

  • Har erfaring med lønadministration, gerne fra en større organisation
  • Har god systemforståelse og arbejder sikkert med data
  • Er motiveret af den digitale udvikling og har fokus på optimering af processer og systemer
  • Har godt kendskab til relevant lovgivning og arbejdsmarkedsregler
  • Er dygtig og rutineret bruger af Excel
  • Er struktureret og omhyggelig, og trives med en professionel håndtering af deadlines
  • Er glad for at levere god support til kolleger, der har behov for hjælp
  • Samarbejder godt og effektivt med kolleger for at nå fælles mål
  • Har lyst og evne til at indgå i tværgående samarbejde om små og store opgaver

Ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi ser mangfoldighed som en styrke - både i opgaveløsningen og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Senior HR Partner Birgitte Schøler vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med Afdelingsdirektør Charlotte Borg.

Ansøgningsfrist 29. maj 2026.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Charlotte Borg
Charlotte Borg
Afdelingsdirektør