Vil du lave content for Jyske Bank? Vi søger en kreativ studentermedhjælper

Kvinde og mand sidder med computer i sofa
Jobområde
Universitets­studerende
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Markedskommunikation
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
31.05.2026

Har du lyst til at arbejde med content til Jyske Banks Instagram – og lære, hvad der får folk til at stoppe op, engagere sig og følge med? Kan du lide at få idéer og føre dem ud i livet? Så er det måske dig, der skal være med til at udvikle Jyske Banks Instagramprofil.

Vi søger

Vi søger en content creator, der allerede tænker i reels, trends og storytelling, og som har lyst til at teste idéer og udvikle content, der engagerer. Du synes, det er sjovt at gøre komplekse emner simple – og måske endda underholdende – og du har lyst til at oversætte den knastørre penge- og bankverden til inspirerende indhold på Instagram.

Om jobbet

Dit arbejde vil bestå i at:

  • Udvikle idéer til content, der engagerer (reels, memes, stories osv.)
  • Optage og redigere video – fra idé til færdigt opslag
  • Skrive captions, der får folk til at stoppe op og engagere sig
  • Arbejde med grafisk opsætning i Figma
  • Planlægge content sammen med vores SoMe-redaktør
  • Følge trends og omsætte dem til bankfagligt indhold (ja, det kan godt lade sig gøre ).

Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver grundigt oplært – også i de regler som gælder for banker.

Din profil

Vi leder efter dig, der:

  • Er i gang med en længerevarende uddannelse inden for marketing, kommunikation eller grafisk design
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for egne opgaver
  • Er villig til at lære nyt – så skal vi nok hjælpe dig godt i gang
  • Har gode skriveevner og forstår at målrette indholdet
  • Har øje for æstetik og kvalitet i indholdet.

Hos os får du:

  • Mulighed for at producere indhold til en stor virksomheds sociale medier
  • Erfaring med content, der når ud til mange mennesker
  • Tæt samarbejde med professionelle inden for SoMe, kommunikation, marketing og design
  • Indblik i, hvordan en stor virksomhed arbejder strategisk med sociale medier
  • Brugbare færdigheder til dit CV
  • Mange engagerede og søde kollegaer
  • Erfaring med finanssektoren.

Du vil få din daglige gang i bankens Kommunikations- og Marketingafdeling i Silkeborg. Stillingen er på 8 timer om ugen – men kan svinge lidt, når vi laver optagelser ude af huset.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning inden den 31. maj. Vi holder samtaler i uge 24, og opstart er den 15. august.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Cæcilie Møldrup Hedegaard
Cæcilie Møldrup Hedegaard
Journalist