Market Data Operations & Coordination Manager

To kvinder og en mand med bærbare pc'ere i mødelokale
Jobområde
Økonomi og risikostyring
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Indkøb og Kontrakter
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
25.05.2026

Vil du have en central rolle i styringen af markedsdata i en stor dansk bank med særligt fokus på omkostninger, kontrakter, licenser og compliance?

Så er du måske vores nye Market Data Operations & Coordination Manager.

Jyske Bank styrker sin markedsdatafunktion for at sikre en mere samlet, robust og professionel styring af markedsdata på tværs af banken. Markedsdata er et forretningskritisk område, der understøtter handel, investering, analyse og risikostyring – og som samtidig stiller høje krav til drift, koordinering og korrekt anvendelse.

Som led i denne opbygning har vi etableret et dedikeret Market Data-team med forankring i Procurement. Teamet har det samlede ansvar for indkøb, drift og governance af markedsdata og arbejder tæt sammen med forretningen, IT, Risiko og Compliance.

Jobbet

Som Market Data Operations & Coordination Manager har du ansvaret for den daglige operationelle drift af bankens markedsdata. Du fungerer samtidig som koordinator for teamets opgaver og sikrer overblik, prioritering og fremdrift på tværs af interessenter. Rollen kræver erfaring med koordinering og opfølgning på opgaver i operationel kontekst.

Dine primære arbejdsopgaver

Drift og levering

  • Har erfaring med markedsdata i bank eller finansiel institution
  • Sikre stabil daglig drift af bankens markedsdata, herunder adgang, distribution og korrekt anvendelse
  • Administrere brugeradgange og licenser i markedsdataplatforme som Bloomberg og LSEG
  • Yde kvalificeret support og rådgivning til forretningen om brug af markedsdata
  • Gennemføre onboarding af nye brugere og facilitere træning i markedsdataværktøjer
  • Overvåge og understøtte integration af markedsdata i handels-, risiko- og analysesystemer
  • Samarbejde tæt med IT om datafeeds, systemopsætning og tekniske løsninger.

Koordinering og prioritering

  • Har erfaring med markedsdata i bank eller finansiel institution
  • Koordinere og prioritere opgaver på tværs af Market Data teamet
  • Sikre løbende overblik over igangværende opgaver, henvendelser og leverancer
  • Fungere som primært operationelt kontaktpunkt for forretning og IT
  • Bidrage til planlægning og opfølgning på tilbagevendende aktiviteter, herunder brugeradgange, systemændringer og audits.

Din profil

Vi forstiller os, at du:

  • har erfaring med markedsdata i bank eller finansiel institution
  • har arbejdet direkte med markedsdataplatforme som Bloomberg, LSEG eller tilsvarende
  • trives i rollen som samlingspunkt mellem forretning, IT og specialister
  • har erfaring med koordinering af opgaver, prioritering og sikring af fremdrift i en operationel funktion
  • arbejder struktureret og tager ansvar for overblik og leverancer.

Desuden vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med Calero MDM (Market Data Management) eller lignende systemer.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en central rolle i et forretningskritisk område i et lille, specialiseret team med klare roller og høj faglighed. Du får tæt samarbejde på tværs af banken – med bl.a. forretningen, IT, Procurement samt Risiko og Compliance - og bliver en del af en kultur med fokus på samarbejde, ansvarlighed og langsigtet værdiskabelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Minds Ladegaard, Head of Market Data på tlf. 8989 7403.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Torbjörn Anders Egerdal
Torbjörn Anders Egerdal
Direktør