Product Owner til ESM
Vil du stå i spidsen for implementeringen af ServiceNow i en af Danmarks største banker? Og kan du navigere sikkert mellem komplekse stakeholders og hands-on driftsopgaver?
Vi søger en motiveret og ambitiøs Product Owner til vores ITSM-team, som kan drive videreudviklingen af ServiceNow og sikre maksimal forretningsværdi på tværs af ITSM- og ESM-området.
Dit job
Som vores nye Product Owner bliver din primære mission at eje og drive retningen for vores ServiceNow-platform. Du bliver bindeleddet, der forener forretningens krav, compliance og teknisk eksekvering.
Rollen er unik, da den kombinerer strategisk backlog-styring med operationelt ansvar. Du får ansvaret for, at ServiceNow ikke blot implementeres, men bliver en integreret del af bankens DNA. Samtidig bliver du en aktiv del af vores drift, hvor det forventes at du kan bidrage operationelt.
Dine primære fokusområder vil være at:
- definere retning og prioritere backloggen for ServiceNow-platformen og relaterede ESM-moduler samt sikre fremdrift i samarbejdet med vores eksterne udviklingsleverandør
- have det overordnede ansvar for, at bankens ITSM-processer er dækkende, retvisende, understøttet af vores ITSM-værktøjer og efterleves
- drive dialogen med forretningen og eksterne leverandører og omsætte komplekse krav til værdiskabende løsninger
- udbrede kendskabet til ServiceNow og sikre, at platformen anvendes optimalt på tværs af organisationen
Derudover vil du have et operationelt ansvar, hvor du:
- træder til ved kritiske hændelser og koordinerer indsatsen i samarbejde med vores nuværende Major Incident Managers
Dit nye team
Du bliver en del af ITSM-teamet i IT Drift. Teamet består af få specialister med base i Silkeborg. Din primære arbejdsplads vil dog være i København, hvor du på sigt bliver en del af lederteamet. Lederteamet lokalt vil bestå af personalelederen og flere PO’er med deres respektive ansvarsområder.
For at sikre et tæt samarbejde og bevare den daglige sammenhængskraft i teamet, skal du forvente at være til stede i Silkeborg nogle dage hver måned.
Din profil
Du trives i krydsfeltet mellem teknik og forretning og kommunikerer klart uanset om du taler med udviklere, leverandører eller forretningen. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og har en positiv tilgang til både mennesker og opgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med ServiceNow og en dyb forståelse for platformens muligheder
- Er en stærk kommunikator, der kan gøre komplekse emner forståelige for alle.
- Arbejder struktureret og formår at bevare overblikket i et miljø, der kombinerer agil udvikling med klassisk drift.
- Har erfaring med Incident- eller Major Incident Management og tør træffe beslutninger, når det brænder på
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Er nysgerrig, dygtig analytisk og trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor du bidrager engageret med din faglige indsigt
- Har en videregående uddannelse på kandidatniveau inden for forretningsudvikling, IT eller et beslægtet område. Alternativt har du opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor eller en anden reguleret branche.
Hvorfor vælge os?
Du får en nøglerolle i en større transformation, hvor du får reel indflydelse på, hvordan vi arbejder med IT-processer fremadrettet. Vi tilbyder frihed under ansvar, gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og et professionelt, uformelt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af Jyske Bank med attraktive ansættelsesvilkår, herunder løn- og pensionspakke, sundheds- og tandforsikring, forsikringer ved kritisk sygdom og ulykke samt mulighed for frokostordning og træningsfaciliteter. Som medarbejderkunde får du desuden fordelagtige økonomiske vilkår.
Vi holder til på Kalvebod Brygge i København tæt på Hovedbanegården, indre by og havnen. Vi har et aktivt foreningsliv med tilbud for både dig og din familie.
Vores rekrutteringsproces
Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Send derfor dit CV og motiverede skriv snarest muligt og senest den 22. maj 2026. Vi forholder os retten til at lukke rekrutteringen, hvis vi finder den rette kandidat. Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
HR Rekrutteringspartner Mia Zenia Steen vil, i samarbejde med IT-driftschef Kenneth Kristensen, tage sig af din ansøgning.