Finansieringsmedarbejder til Car Finance

Mand snakker i telefon via headset
Jobområde
Jyske Finans
Arbejdssted
Silkeborg
Afdeling
Customer Finance
Selskab
Jyske Finans
Ansøgningsfrist
24.05.2026

Vil du være med til at gøre bilfinansiering enkel, tryg og professionel?

Hos Car Finance i Jyske Finans arbejder vi hver dag for at give kunder og bilforhandlere en smidig og professionel oplevelse, når den næste bil skal finansieres. Nu søger vi en ny kollega, der trives i en travl hverdag, kan lide at tage ansvar – og som motiveres af at træffe gode beslutninger i tæt dialog med både kunder og samarbejdspartnere.

Om rollen – din hverdag i Car Finance

Efter kort tid i jobbet bliver din hverdag fyldt med dialog. Du er i løbende kontakt med kunder og bilforhandlere og arbejder primært med at bevilge låne- og leasingaftaler på baggrund af ansøgninger fra vores mange samarbejdspartnere.

Konkret kommer du til at:

  • Vurdere og behandle låne- og leasingansøgninger til mindre privat- og erhvervskunder
  • Anvende din kredit- og hvidvaskfaglighed i praksis – hver dag
  • Have mange telefondialoger med både kunder og bilforhandlere
  • Sparre tæt med kolleger om vurderinger og beslutninger
  • Bidrage til, at vi overholder koncernens politik for hvidvask og ansvarlig kreditgivning

Du får en vigtig rolle i at sikre, at vores beslutninger er både grundige, ansvarlige og kundeorienterede – også når der ikke findes en entydig facitliste.

Hvem er du?

Du har en finansiel baggrund og lyst til at bringe din faglighed i spil sammen med andre. Det er væsentligt, at du både har lyst til at udvikle dine færdigheder og til at dele dem med kollegerne.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig og møder kunder og kolleger med ligeværd, indlevelsesevne og positiv interesse
  • Trives i et miljø, hvor du dagligt træffer mange beslutninger baseret primært på nøgletal frem for egentlige analyser
  • Arbejder selvstændigt og kan træffe beslutninger – også når vurderingen kræver fagligt skøn
  • Trives i et miljø med korte deadlines og mange kontaktflader
  • Med gode samarbejdsevner bidrager til et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Får energi af at arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver

Din erfaring er en fordel, men potentiale og motivation vægter højt – vi udvikler os bedst sammen.

Om Car Finance og Jyske Finans

Car Finance er en afdeling med ca. 20 medarbejdere, hvor samarbejde, faglig sparring og en uhøjtidelig tone går hånd i hånd med høj effektivitet og professionalisme. Vi:

  • Arbejder tæt sammen med Jyske Bank samt nogle af landets største bilimportører og bilforhandlere
  • Udvikler løbende nye tiltag og koncepter for at matche et konkurrencepræget marked
  • Har et arbejdsmiljø med højt aktivitetsniveau, korte deadlines og stor medarbejderinvolvering

Vi arbejder seriøst og professionelt – og samtidig er det vigtigt, at der er plads til humor og fællesskab i hverdagen.

Jyske Finans er et datterselskab i Jyske Bank-koncernen med ca. 160 medarbejdere. Vi er blandt Danmarks største og mest erfarne selskaber inden for bil- og materielfinansiering. Vores hovedkontor ligger i Silkeborg, og vi har desuden et kontor i Roskilde. 

Hos os møder du en kultur præget af sund fornuft, handlekraft, ligeværd og en uhøjtidelig omgangstone. Der er kort vej fra idé til handling, og du bliver en del af en organisation med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. 

Vi har samtidig en klar ambition om at drive en ansvarlig og bæredygtig forretning og arbejder løbende med at optimere både drift og ressourceforbrug. 

Har vi vakt din interesse? 

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. HR Partner Anni Bech Kristoffersen tager sig af ansøgningerne. 

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2026, men vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi ser frem til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i vores team i Silkeborg. 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Jan Haugaard Larsen
Jan Haugaard Larsen
Director
Tanja Voetmann Rohde
Tanja Voetmann Rohde
Manager