Skal vi kigge i vejviseren efter konvertering i 2025?

Slår man op i et leksikon, så beskrives renten som prisen på likviditet. Det svarer frit oversat til ’prisen på penge’. Gør vi det en smule mere avanceret, så findes der ikke blot én rente, men mange slags renter. Og ved at inddrage betragtninger omkring tidsaspekter, risiko og alternative omkostninger – vil man få et mere yderligere kompliceret renteudtryk.

Blandt mange mennesker er der to renter, som man kender til. Den faste rente og den variable rente. Udviklingen i de to størrelser har været meget forskellig de sidste tolv måneder, og det skyldes bl.a. tidsaspekter, risiko med videre. Udviklingen betyder også, at der er stor forskel på, hvad man oplever som boligejer alt efter, hvilken type rente man har.

Den lange rente

Kigger vi på den lange rente, altså den der populært kaldes den faste rente, så har den været stigende. Vi er nu i en situation, hvor det igen er blevet 4 pct. der er den toneangivende rente. Renten var ellers nede i 3,5 pct. for en kort periode.

Årsagen til de stigende renter skal findes i, at udviklingen i verdensøkonomien er forholdsvis stærk. Særligt udviklingen i USA – verdens største økonomi – betyder rigtigt meget i den forbindelse. Inflationen er godt nok faldet tilbage, men arbejdsmarkedet er stramt. Der skabes stadigvæk mange jobs og ledigheden falder. Det øger sandsynligheden for højere lønninger.

Herudover er der bekymring for, at den økonomiske politik under den kommende præsident Trump vil give anledning til stigende inflation. Højere told, færre immigranter til at søge arbejde og lavere skatter er alt sammen noget, der på hver sin måde kan øge inflationen. Ingen ved det med sikkerhed, men fordi 30 år er lang tid, så inddrages sådanne forventninger i den faste rente. Det betyder, at renten altså stiger, selvom centralbankerne nedsætter renterne.

Det er dårlige nyheder, hvis man havde sat næsen op efter at omlægge sit fastforrentede realkreditlån til et med en lavere rente. Lige nu er der ikke noget der tyder på, at 2025 bliver et stort, traditionelt konverteringsår.

Overvej en skrå konvertering

Det er generelt svært at spå om renten. Markederne, økonomerne og alle andre for den sags skyld har en tendens til at tage fejl. Så det kan være, at muligheden for at konvertere ændrer sig, hvis der kommer en anden udvikling i de økonomiske nøgletal.

Alternativt skal man overveje en såkaldt skrå konvertering, hvor man skifter fra fast rente til variabel rente. Det er særligt relevant for de boligejere, der har et fastforrentet lån med 0,5 pct., 1 pct. eller 1,5 pct. i pålydende rente. Godt nok får man et andet produkt med en anden risikoprofil, men man vil her få glæde af, at der de sidste tolv måneder er sket rigtigt meget med de variable renter i nedadgående retning.

Fald i de variable renter

De variable renter er også dem, som vi kalder de korte renter. Det skyldes, at renterne ikke løber så lang tid før, de fastsættes på ny. Jo kortere renterne løber, desto færre forventninger kan renten indeholde. En nem måde at tænke på dette på er, at der i sagens natur kan ske meget mere over en 30-årig periode, end der kan over et enkelt år. Derfor er de variable renter faldet markant, når centralbankerne har nedsat renterne – uden påvirkning af, hvad der kan ske længere ude i horisonten.

I de variable renter er der altså en mere direkte sammenhæng mellem centralbankernes fastsættelse af renterne og den rente, der rammer låntager. I sommers var den effektive rente, nærmest den samme på et 1 pct. fastforrentet lån og et F5 lån. I dag er der en forskel tæt på 0,3 pct. Det lyder som en lille forskel, men den kan trods alt kan give en mærkbar besparelse alt efter lånets størrelse. Det bør derfor være interessant for en række låntagere at overveje en såkaldt skrå konvertering fra fast til variabel rente.

Så lige nu tyder meget på, at 2025 snarere bliver året, hvor der konverteres skråt, end et år, hvor der konverteres traditionelt og lodret ned i rente.