Kom i gang med at energiforbedre din bolig
Det er vinter, vi har energikrise, og i det hele taget vil vi gerne bruge mindre energi, så CO2-udledningen kan reduceres. Energiforbedringer af boligen har aldrig været mere aktuelt.
Men hvor hulen starter man som boligejer, hvis man gerne vil i gang med energiforbedringer?
Vi har spurgt Kasper Halager Nielsen, kvalitetskonsulent hos Botjek, der tilbyder uvildig byggeteknisk rådgivning. Han fremhæver tre områder at kigge på: først isolering, dernæst opvarmningskilde og til sidst brugsmønstre.
1) Start med isolering
I den danske boligmasse er der stadig masser af energibesparelser at hente ved at isolere huset bedre. Det gælder naturligvis især ældre boliger.
”Efterisolering er en lavthængende frugt for mange boligejere. Hvis man fx har plads på loftet til et lag ekstra rockwool, så er det typisk en billig måde at få en god effekt. Bor man i et hus fra før 1970, kan der også være hulmure, der ikke er efterisoleret. Det er værd at huske på, at i nybyggeri er isoleringsmængden 250-500 mm, hvor man tidligere syntes, det var rigeligt med 50 mm. Så i mange ældre huse er der virkelig noget at komme efter,” siger Kasper Halager Nielsen.
Han anbefaler dog, at man konsulterer en ekspert, inden man kaster sig ud i projektet, for hjemmegjorte energiforbedringer kan koste dyrt på sigt, hvis de ikke er lavet korrekt.
”Isolering lyder jo nemt. Men man arbejder jo med grænsen mellem varme og kulde, og her opstår der fugt. Og hvis man ikke har styr på, hvor fugten opstår, og om husets konstruktion kan holde til det, så kan man lave store skader. Derfor er det en god investering at snakke med en fagmand, inden man går i gang,” siger Kasper Halager Nielsen.
2) Hvad er den rette opvarmningskilde?
I løbet af det seneste års energikrise har mange opdaget, at boligens opvarmningskilde er en vigtig brik, hvis man vil have den samlede energiregning ned. Men netop de svingende energipriser gør det svært at rådgive, siger Kasper Halager Nielsen.
”Sådan som energipriserne har hoppet op og ned i de seneste to år, er det meget svært at lave en seriøs, langsigtet beregning på varmekilder. Så medmindre man har en meget dyr opvarmningskilde som fx elvarme eller olie, så anbefaler jeg, at man slår koldt vand i blodet og ser tiden lidt an. Men på langt sigt skal de fleste over på enten varmepumpe eller en form for fælles løsning, fx fjernvarme, så det er afgørende for overvejelserne, om lokalområdet kan få fjernvarme i fremtiden,” siger Kasper Halager Nielsen.
3) Nye brugsmønstre
Ændring af brugsmønstre fik vi danskere for alvor hul på med de høje elpriser i 2022. Vi begyndte at sætte opvaskemaskine og vaskemaskine i gang om natten og indrette alt fra støvsugning til opladning af elbil efter den aktuelle elpris. Og det kommer vi til at se meget mere af ifølge Kasper Halager Nielsen:
”Vi får efterhånden flere smarte apparater, som vi kan indstille til at gå i gang på bestemte tidspunkter. Hvis man har solceller, kan man også ’gemme’ strømmen på et batteri og bruge den i de dyre timer. Selvom der er et energitab på den metode, så kan det faktisk betale sig, hvis blot elprisen svinger med en krone pr. kilowatt-time,” fortæller Kasper Halager Nielsen.
Han fremhæver også, at der er udsigt til, at flere dele af elprisen bliver variabel. Den såkaldte ’nettarif’ – altså det vi betaler for at bruge elnettet – er i dag fast de fleste steder, men nogle elselskaber er begyndt at gøre denne pris variabel for netop at fordele forbruget mere hen over døgnet. Det giver endnu mere incitament til at ændre brugsmønstre. Den bedste besparelse er energi, vi ikke forbruger.
Jyske Bank og Botjek tilbyder i fællesskab Jyske Energi- og Boligeftersyn, som er en komplet rapport over din boligs tilstand – herunder også energiforbedringsmuligheder.