Hvorfor stiger boligpriserne nu igen?
For fjerde måned i træk bevæger boligpriserne sig nu opad, efter de i otte måneder har været faldende. Det viser de seneste tal for hussalg fra Boligsidens markedsindeks.
Men hvorfor er folk igen blevet så købelystne, når vi lever med høje renter og i lang tid har set stigende priser overalt i samfundet? Årsagen skal findes flere steder, fortæller Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.
”Det er nok et udtryk for, at markedet er gået i stå, og mange har ventet, så der er igen kommet et opsparet behov for at handle bolig. En del af fremgangen er også drevet af sæsonen. Boligmarkedet har altid et højere tempo i forårsmånederne. Det afspejler sig i antal handler og i priserne. Og så har priserne trods alt sat sig temmelig meget, siden de toppede sidste år,” fortæller han.
Købelysten fejler intet
Udviklingen kan altså ses som et tegn på, at køberne ikke længere vil holde sig tilbage til trods for høje renter, og derfor knækker kurven og får priserne til at stige. Men det er ikke kun købetrangen, der kendetegner tendensen i øjeblikket.
Sammenlignet med tidligere lægger boligkøberne nemlig flere penge på bordet fra starten.
- Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank om den variable rente
”Generelt set synes folk, de får for lidt i rente, når de har dem stående, og så kan de lige så godt putte dem i mursten. Det er også et udtryk for, at mange har solgt lejligheden, med en vis gevinst i byerne, og så køber en villa,” siger Mikkel Høegh.
Men foruden et opsparet behov og lavere boligpriser, fremhæver han også en tredje grund til, at boligpriserne igen stiger.
Er renten overhovedet høj?
Mikkel Høegh udfordrer hele præmissen om, at renten i øjeblikket er høj. Han mener nemlig ikke, at renten er særligt høj set i forhold til tidligere tider, og derfor er det ikke så underligt, at boligkøberiet igen tager fart.
Og så er det også et spørgsmål om tilvænning, lyder det:
”Første gang den variable rente kom ned i 3-4 procent, nev man sig i armen. Men fordi vi nu kommer nedefra og op, så synes vi, den er frygtelig høj. Men renten passer ikke til den økonomiske aktivitet, og derfor har folk stadig råd til at købe bolig.”
Til gengæld har inflationen i en længere periode været høj. Og selvom det gør, at vi skal betale mere for mælken, benzinen, tøjet osv., så er det faktisk også et tegn på, at danskerne stadig har en stærk økonomi og bruger mange penge.
”Der er nødt til at være perspektiv på de renter. Det er rigtigt, at den er steget kraftigt, men vi har en lav rente i forhold til, hvor overophedet vores økonomi er lige nu,” siger Mikkel Høegh og peger blandt andet på et højt beskæftigelses- og lønniveau.
Og ifølge Mikkel Høegh burde renten faktisk være endnu højere, hvis man vil inflationen til livs. For når inflationen er høj, er renten det oplagte redskab til at dulme folks købetrang og dermed få sænket inflationen igen.
- Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank
Danskerne bliver rigere
Når Mikkel Høegh taler om danskernes stærke økonomi handler det både om, at beskæftigelsen i øjeblikket er historisk høj og at vores indkomst samtidig er stigende. Også selvom varerne på hylderne bliver dyrere.
”I et større perspektiv bliver vi løbende rigere. Hvis vi kun kigger et år tilbage, så er det klart, at inflationen har spist lønstigningerne. Men kigger vi 5 år tilbage, har vi stadig haft en indkomstfremgang, så når vi føler, at renter og priser er høje, så er det fordi, vi mangler historik.”
Kombinationen af høje renter, dyrere forbrugsvarer og energipriser gjorde, at man for et år siden afventede vintermånederne med bekymring. Men de økonomiske konsekvenser hos boligejerne blev langt fra til det, man frygtede, afslutter han:
”Nu har vi haft en vinter med høje regninger og en terminsopkrævning eller to med højere renter. Stort set ingen boligejere havde problemer med at betale til tiden, og det havde man ikke regnet med. Så nu hvor det hele er kommet på afstand, kan vi se, at vi stadig har en stærk økonomi.”