Hvilket lån er billigst lige nu?

Skal du til at købe bolig, så skal du også tage stilling til, hvilket lån, du vil have. Sommetider er der kun ét lån på hylden, men i øjeblikket er der faktisk to lån, du bør sammenligne, inden du beslutter dig. For hvad er egentlig billigst?

Man kan nemt blive fristet af at tage lånet med den laveste rente, som lige nu er 3,5 procent. Men så enkelt er det desværre ikke, for du skal også tage højde for lånets kurs. Er kursen lav nok, kan det faktisk betyde, at et lån med 4 procent i rente er billigere i sidste ende.

Men hvad skal du så vælge?

”Det kommer an på, hvor lang tid, du skal have dit lån,” svarer Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

Hvad er et kurstab?

Lad os først få styr på, hvordan kursen fungerer. Så kender du allerede til alt om kurstab, kan du bare hoppe ned til næste afsnit.

Der følger altid en kurs med et lån, og jo tættere dette tal er på 100, jo bedre alt andet lige. For tallet afgør, hvor meget du reelt låner. Lad os tage et eksempel:

Hvis du vil låne 1.000.000 kr., og dit realkreditlån har en kurs på 95, så er kurstabet 5 kurspoint. Det betyder, at du kun får 95 procent af beløbet udbetalt – altså 950.000 kr. Så hvis du skal bruge 1000.000 kr. og kursen er 95, så er du altså nødt til at låne 1.050.000 kr. for at få 1.000.000 i hånden.

Kort sagt skal du altså låne 50.000 kr. mere, end du faktisk får udbetalt.

Hvad er din tidshorisont?

Dine muligheder står i øjeblikket mellem en rente på 4 procent med et lille kurstab, eller en rente på 3,5 procent med et større kurstab. Om du skal vælge det ene eller det andet, kommer an på din specifikke situation:

”Hvis du skal have dit lån i mange år, giver det mening at tage det store kurstab og til gengæld nyde den lave rente i alle årene. Men virkeligheden vil bare, at de fleste af os ikke har det samme lån i 30 år,” fortæller boligøkonomen.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke beholder vores lån i hele perioden. Nogle flytter, andre lægger lånet om – enten for at optage mere lån til nye projekter, eller fordi man kan få et bedre lån.

”Så tænk over, hvor lang din tidshorisont reelt er. For der er omkostninger ved at få lånet indfriet igen. Langt de fleste har kun deres lån i 10 år, så mit bedste råd er at få regnet på, hvad det koster dig at have det ene lån i 10 år, og hvad det koster dig med det andet lån i 10 år. Kig på den samlede regning og vælg det billigste – sådan ville jeg selv gøre.”

Det regnestykke kan din bankrådgiver lave for dig.

Kursstigning kan koste

Vær også opmærksom på, at jo lavere renten er på dit lån, jo mere kan kursen være steget den dag, du indfrier det. Er kursen steget, vil det blive dyrere at indfri lånet, før det udløber.

Lad os sige, at du har et lån, som er optaget med 3,5 pct. i rente til kurs 95. Hvis renten så falder, vil kursen stige til fx kurs 98. Det betyder, at når man skal indfri lånet, så skal man for hver gang, man fik udbetalt 95 kr. aflevere 98 kr., når man indfrier. Det er en omkostning, man også skal være opmærksom på. 

Og så det sidste lille fingerpeg: jo større lån, jo større vil kurstabet være i kroner og øre. Så det kan tale for at vælge en højere rente, så kurstabet ikke bliver så stort.