Explainer: Renter og inflation

Vi begynder lige med at spole tiden et par år tilbage til dengang, vi sad derhjemme under pandemien. Regeringer verden over var nervøse for, at økonomien ville gå i stå, og gav forskellige økonomiske hjælpepakker, så vi forbrugere fortsat ville bruge penge. Og det gjorde vi.

”Men forbruget kolliderede i slutningen af pandemien med flaskehalse i den verdensomspændende transport af varer og fortsat nedlukning i Kina, hvor mange varer produceres. Det gav færre varer på hylderne, og når der er få varer og mange, der gerne vil købe, ja, så stiger priserne,” siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.

I slutningen af pandemien invaderede Rusland Ukraine, og det medførte mangel på gas og olie, så priserne også steg på dette område.

Centralbankerne har opgaven

Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation. Og inflation er ikke godt.

I 1970’erne oplevede vi høj inflation, og det gav en svær økonomisk tid. Når priserne i butikkerne og på tankstationer stiger, bliver ens løn og opsparing mindre værd. Det bliver svært at gennemskue priserne, og det er ikke længere favorabelt at spare op, for pengene står jo bare og bliver mindre værd.

”Derfor besluttede mange lande inklusive Danmark dengang, at inflationen skulle ned under 2% og holdes der. Den opgave kom til at ligge hos de nationale centralbanker, en offentlig instans, som populært sagt er ’bankernes bank’,” fortæller Ib Fredslund Madsen.

Våbnet er renter

Inflation skyldes som sagt mange købere til få varer, og da centralbankerne ikke kan trylle flere varer frem, forsøger de i stedet at dæmpe købelysten. Det kan de gøre ved at hæve renterne.

”Når renterne hæves, bliver det dyrere at låne til fx ny bil, nyt køkken eller nye maskiner i virksomheden, og den manglende købelyst forplanter sig og lægger en dæmper på økonomien generelt, hvilket får inflationen ned,” forklarer Ib Fredslund Madsen.

En svær balancegang

Men det er en balancegang for centralbankerne. For hvis de hæver renterne for meget eller for hurtigt, risikerer de at sætte økonomien helt i stå og skabe krise.

Det er netop denne linedans, vi oplever i øjeblikket, hvor centralbanker som amerikanske FED og europæiske ECB jævnligt kommer med renteforhøjelser. (Noget vi banktyper følger med i som var det fodbold-VM eller Met Gala).

Er vi der snart?

I løbet af det seneste år er den danske centralbankrente steget fra minus 0,6% til plus 2,85%, og spørgsmålet er, om renten kommer til at stige yderligere, eller om vi er nået ’rentetoppen’?

”Her i Jyske Bank forudser vi, at renten vil stige lidt yderligere i juni og juli, og at det niveau så er rentetoppen. Dog vil renterne ikke begynde at falde. Det forventer vi først vil ske i foråret 2024,” siger Ib Fredslund Madsen.

Bliv klogere på økonomi, samfund og tendenser med Jyske Bank Nyt