Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

<p class="muted-text"><em>Webinaret blev afholdt den 6. marts.</em></p>
<p>I denne udgave af Åbent Hus får vi besøg i studiet af Morten Bay fra firmaet Bodil Energi. Morten Bay og hans kolleger hjælper privatpersoner med at finde den bedste varmeløsning til deres bolig, så de er vant til at rådgive om både varmepumper, solceller, elbiler, tilskud, energimærkning og klimaskærm. </p>
<p>Hvert program har på forhånd et overordnet tema, som vi dykker ned i, men du kan også påvirke indholdet via dine spørgsmål. Så hvis du vil blive klogere på boliglån, tvangsauktioner, alternative boformer eller noget helt fjerde, så skal du se med, når Jyske Bank sender Åbent Hus.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Udvalgte klip fra udsendelsen</h2>
<h3 class="show-as-h4">Renoveringspuljer</h3>
<p>Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh er ikke fan af renoveringspuljer.</p>
<p class="video23 reduce-margin-special-component">95663513</p>
<h3 class="show-as-h4">Gas vs. varmepumpe</h3>
<p>Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh mener, at man skal være politisk tonedøv, hvis man tror på en fremtid med gas som opvarmning.</p>
<p class="video23 reduce-margin-special-component">95663544</p>
</div>
<h2>Dagens deltagere</h2>
<p>Morten Bay, Co-founder i Bodil Energi</p>
<p>Mikkel Høegh, boligøkonom</p>
<p>Rasmus Nielsen, vært</p>
<p>Cæcilie Møldrup, chatvært</p>

2560X1400 – Mød Værterne

Boligwebinar: Energiforbedring - hvor skal man starte?

Energiforbedring - hvor skal man starte?

<p>Hvis der er en ting, der med sikkerhed følger i kølvandet på Donald Trump, så er det usikkerhed. Det gælder ikke mindst usikkerheden om, hvad han vil gøre, hvis han vipper Joe Biden af præsidentstolen.</p>
<p>Men hvad betyder det egentlig for os i Danmark, hvem der vinder efterårets præsidentvalg i USA? Hvad betyder det for danske virksomheder og deres ansatte – og for den danske forbruger?  </p>
<p>Lige nu skyder Donald Trump en masse mærkesager af på sine vælgermøder rundt i USA. Og der er nogle ret eksplosive tiltag imellem, lyder vurderingen fra Kim Fæster, der er chefanalytiker og USA-ekspert i Jyske Bank. Det handler bl.a. om told på import til USA, masseudvisning af immigranter og forlængelse af skattelettelser.</p>
<p>”Hvis Trump vinder, kommer vi til at se en anden og mere forberedt Trump end i starten af hans første valgperiode. Nu har Trump og hans rådgivere haft fire år til at forberede sig, så der ligger nok en stor plan – selvom han ikke har afsløret andet end brudstykker. Men vi kan forvente en mere selvsikker og mere egenrådig præsident. Og det lyder umiddelbart ikke særlig godt set med danske briller,” siger Kim Fæster.</p>
<h2>Told på import vil ramme virksomheder</h2>
<p>En af Donald Trumps mærkesager er at indføre told på europæiske og kinesiske varer på henholdsvis 10 % og 60 %. </p>
<p>”Det vil kunne mærkes hos danske eksportvirksomheder. Både de virksomheder, der har direkte eksport til USA og virksomheder, der som underleverandører har indirekte eksport til USA. For eksempel virksomheder, der leverer komponenter til den tyske, svenske og italienske bilindustri,” forudser Kim Fæster.</p>
<p>Hvis der kommer en voldsom amerikansk told på kinesiske varer, så vil det ikke bare ramme Kinas eksport til USA – det vil også smitte af på den europæiske eksport til Kina. </p>
<p>”Der er ingen tvivl om, at verdenshandlen kommer til at lide under en amerikansk import-told, og det kan være starten på en handelskrig, hvis EU vælger at svare igen,” siger Kim Fæster.</p>
<p>Kim Fæster forventer ikke, at danskerne på den baggrund umiddelbart vil mærke de store prisstigninger i dagligdagen, men han peger alligevel på et specifikt scenarie, der vil kunne mærkes helt til Danmark. Nemlig prisen på den naturgas Europa importerer fra USA.</p>
<p>”Hvis naturgassen fra USA bliver dyrere på grund af told fra EU på amerikanske varer, så vil det være med til at øge både inflationen og arbejdsløsheden i Danmark,” lyder Kim Fæsters klare bud.</p>
<h2>Amerikanske skattelettelser giver højere danske realkreditrenter</h2>
<p>En anden Trump-mærkesag er at forlænge de skattelettelser til både erhverv og private, som han selv indførte i 2018 i sin første præsidentperiode. Skattelettelser, der ellers står til at udløbe i 2025.</p>
<p>”Skattelettelser vil øge budgetunderskuddet i USA, hvor der ellers har været en forventning om et fald. Det vil få den amerikanske stat til at udstede flere statsobligationer, men investorerne vil møde det med et krav om højere rente. Og det vil faktisk smitte af på de danske fastforrentede realkreditobligationer,” siger Kim Fæster.</p>
<h2>Udvisning af immigranter kan påvirke det danske boligmarked</h2>
<p>Et tredje område, der fylder godt i Trumps taler, er en massiv udvisning af illegale immigranter. Det skønnes, at der årligt kommer en million immigranter til USA – men i 2023 var tallet oppe på 3 millioner. Men faktisk er mange amerikanske erhverv ret afhængige af immigranter, forklarer Kim Fæster og uddyber:</p>
<p>”Det gælder blandt andet for landbruget og restaurations- og servicebranchen. Derfor kan en massiv udvisning føre til mangel på arbejdskraft – og dermed til højere lønninger. De højere lønninger vil virksomhederne så sende videre til forbrugerne, og det vil give højere inflation, som også stimuleres af den højere told og de forlængede skattelettelser. Den højere inflation kan slå igennem på den lange amerikanske rente, som er styrende for alle renter i verden. I Danmark vil det få en stor betydning for de fastforrentede realkreditlån – og det kan betyde en opbremsning på boligmarkedet.”</p>
<h2>Det samlede billede med danske briller</h2>
<p>Skal vi danskere så være bange for konsekvenserne af en ny periode med Donald Trump ved roret? Hvad er summen af de tre mærkesager, som Kim Fæster har fokuseret på i denne artikel?</p>
<p>”Nu kender vi jo ikke alle Trumps planer endnu, så spørgsmålet er, hvor stor effekten vil være. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det får den store effekt, men det tyder på, at vi vil få lidt højere renter og en svækket eksport. Nogle danske virksomheder står derfor til smalhans i økonomien, og det kan føre til en stigning i arbejdsløsheden, en lavere vækst og en opbremsning på boligmarkedet,” siger Kim Fæster og tilføjer:</p>
<p>”Men overordnet mener jeg ikke, at man skal være nervøs som almindelig dansker.” </p>
<p><em>Kim Fæster var gæst i den seneste webinar-version af investeringsprogrammet Katjing, der også havde fokus på ’Hva’ nu hvis Trump vinder valget?’</em></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/katjing/webinarer-og-podcasts/webinar-hvis-trump-vinder-valget" class="button">Se Katjing her</a></p>

Kommer vi danskere til at mærke, hvis Trump bliver præsident?

Trump som præsident – hvad betyder det for dig?

Kim Fæster USA Trump

<p>Der er to elementer i aftalen:</p>
<ul>
<li>En tilbagebetaling af for meget betalt skat i perioden fra 2011 og frem til 2020.</li>
<li>En kompensation for en forsinket skattelettelse fra 2021 og frem til 2024.</li>
</ul>
<p>Vi skal nogle år tilbage for at forstå disse tilbagebetalinger til boligejerne:</p>
<p>I 2017 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en boligskattereform. Den skulle bl.a. give boligejere tryghed om beskatning af boliger fremover. I forliget var der lagt op til skattelettelser for langt de fleste parcelhusejerne, mens ejerlejlighedsejerne fik udsigt til at skulle betale mere i ejendomsskat.</p>
<p>Aftalen skulle implementeres med virkning fra 1. januar 2021.</p>
<p>Men i 2019 viste en kritisk gennemgang af skattevæsenets it-systemer, at man ikke kunne nå i mål, og derfor blev implementeringen af skattereformen udskudt fra 2021 til 2024.</p>
<p>Denne udskydelse betyder, at man forlænger perioden med det hidtidige skattesystem, trods visse åbenlyse problemer. I praksis betyder det, at boligejerne skal betale mere i skat fra 2021 til 2024, end det var aftalt i forliget.</p>
<p>Og det er disse problemer, den nye aftale skal tage hånd om.</p>
<h2>Det betyder aftalen i praksis</h2>
<p>Udskydelsen af it-løsningen giver SKAT en merindtægt på 4 mia. kr. i perioden 2021-2024 og en permanent skatteindtægt på 1,4 mia. kr.</p>
<ul>
<li>De 4 mia. kr., der kommer for meget ind i statskassen, kan adresseres til de forsinkede skattelettelser til boligejere.</li>
</ul>
<ul>
<li>Mens de 1,4 mia. kr. kan henføres til højere grundskyldsbetalinger, som følge af højere grundprisvurderinger.</li>
</ul>
<p>Disse penge vil man nu føre tilbage til boligejerne.</p>
<h2>Hvem får penge tilbage og hvor meget?</h2>
<ul>
<li>Boligejere, der har betalt for meget i skat i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage i takt med, at de modtager deres nye ejendomsvurdering - med renter.</li>
</ul>
<ul>
<li>De første vurderinger ventes at blive udsendt i andet halvår af 2020 og frem.</li>
</ul>
<ul>
<li>Der bliver tilbagebetalt cirka 13 mia. kr. og i gennemsnit modtager i alt 715.000 boligejere omkring 18.000 kr. i for meget betalt skat.</li>
</ul>
<ul>
<li>Det er typisk boligejere i landdistrikterne.</li>
</ul>
<h2>Ejendomsværdiskatten nedsættes</h2>
<p>I dag betaler man 1 % i skat af ejendomsvurderingen op til 3.040.000 kr. Den ejendomsvurdering, der ligger til grund for beskatningen, er den laveste af henholdsvis:</p>
<ul>
<li>2001-vurderingen (+ 5 %)</li>
<li>2002-vurderingen eller</li>
<li>2011-vurderingen.</li>
</ul>
<p>Men fra 2021 og frem til 2024, skal man betale mindre. Mere præcist: 0,92 % i skat af ejendomsværdien.</p>
<p>Fra 2024 nedsættes satsen så yderligere til (forventeligt) 0,55 %. Til gengæld bliver man så beskattet af en ny og mere markedskonform vurdering, der skal være mere gennemskuelig og retvisende end vurderingerne af boligerne, har været de senere år.  </p>
<p>Det betyder, at vurderingerne kommer tættere på markedsværdierne og vil dermed typisk være højere. Men af forsigtighedsgrunde er man dog kun skattepligtig af 80 % af vurderingen.</p>
<p>Men fordi højere vurderinger ikke må give merindtægter, jævnfør forliget, nedsættes satsen således, at der ikke kommer flere penge i statskassen.</p>
<p>Og derfor er de 0,55 % kun en foreløbig sats indtil boligvurderingerne er endelige.</p>
<h2>Ejendomme over 3 mio.</h2>
<p>Har man en ejendom, der er mere værd end 3.040.000 kroner, bliver man fra 2021-2024 fortsat beskattet af 3 % af det beløb, der ligger over denne grænse.</p>
<p>Men fra 2024 forhøjes grænsen fra de 3.040.000 kr. til 8,3 mio. kr. og satsen forventes nedsat fra 3 % til 1,4 %.</p>
<p>Til gengæld gælder samme princip, som ovenfor, at man nu beskattes af en ny og mere markedskonform boligvurdering.</p>
<p>De 1,4 % er således igen kun en foreløbig sats.</p>
<h2>Ejendomsskatten (grundskylden) nedsættes – en af de store gevinster i forliget</h2>
<p>Ejendomsskatten, måske bedre kendt som grundskylden, er et kapitel helt for sig.</p>
<p>Her har der i mange år været et stort efterslæb, der gav nogle boligejere problemer i form af meget høje skattebetalinger i fremtiden. For grundskylden var ikke omfattet af skattestoppet fra 2001. Der var ”kun” et skatteloft, man kan også kalde det for en stigningsbegrænsning, over grundskylden. Det betød, at grundskylden måtte stige med op til 7 % om året.</p>
<p>Steg grundprisvurderingerne med mere end 7 %, opbyggede man et efterslæb, der skulle indhentes efterfølgende. Mange steder i landet steg grundpriserne fra 2001 og frem med meget mere end 7 %, og derfor blev der opbygget et betydeligt efterslæb på adskillige tusinde kroner.</p>
<p>Dette efterslæb sløjfes som følge af den nye skattereform. Det er i virkeligheden en af de store gevinster ved den nye reform.</p>
<p>Fra 2021 og frem til 2024 nedsættes stigningsbegrænsningen fra 7 til 2,8 %.</p>
<p>Det betyder, at stigningen i grundskylden bliver mindre. I kroner og øre behøver boligejerne imidlertid ikke at mærke noget til det, fordi stigningen indefryses på ejendommen. Dermed skal beløbet reelt først betales tilbage ved salg af ejendommen.</p>
<p>Det gøres dog frivilligt om stigningen skal indefryses, og man kan fravælge en indefrysning. Indefrysningen er rentefri til og med 2024. Fra 2024 forrentes indefrysningen med den gennemsnitlige realkreditrente.</p>
<p>OBS: Vælger man, at der ikke skal ske en indefrysning, vil de seneste par års tvungen indefrysning forfalde til betaling.</p>
<h2>Grundskyldspromiller halveres</h2>
<p>Fra 2024 halveres de kommunale grundskyldssatser - de såkaldte grundskyldspromiller. Det er for at undgå, at nye og højere ejendomsvurderinger giver øgede skattebetalinger.</p>
<p>Tilsvarende nedsættes den maksimale sats fra 34 promille til 30 promille.</p>
<p>Først fra 2028 må kommunerne igen ændre - dvs. forhøje promillerne.</p>

Artikler tagget med "OLIE"

Energiforbedring - hvor skal man starte?

Trump som præsident – hvad betyder det for dig?

Forstå den nye boligskatteaftale

Et nyhedsbrev, der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser