Et lån med X-factor forlader scenen
Serieskifte er en tilbagevendende begivenhed i det, man kunne kalde realkreditkalenderen. Skiftet sker hvert tredje år, hvor der helt udramatisk åbnes nye obligationer – med nye og forlængede løbetider. Princippet er, at en obligation er åben for tilbud i tre år. Der kan obligationsserien så stille og roligt vokse sig stor og fed – læs likvid.
Nu er det så blevet tid til serieskifte igen. Det sker til september, hvor løbetiderne rykker tre år på samtlige obligationer.
De store skifter i renterne betyder dog, at vi hos Jyske Realkredit har taget lidt forskud på glæderne. Således er vores 5 og 6 pct. obligationer med fast rente i 30 år allerede sat til udløb i 2056 fremfor i 2053. Det har vi gjort, fordi de hurtige skift i renterne har fået indvirkning på, hvor længe obligationerne med de højere kuponer ellers kunne være åbne. Vi har altså forsøgt at modvirke, at obligationsserierne ville blive illikvide og dermed til ugunst for låntager.
Oprydning i obligationsserierne
Selv om et serieskifte er udramatisk - lidt som når bilen kører videre efter et værkstedsbesøg – så kan jeg ikke lade være med at tænke en smule tilbage. Denne gang kommer serieskiftet også til at virke som en slags oprydning på kurslisterne. De seneste tre år har renterne svinget meget – både op og ned – og derfor vil der blive muget ud i antallet af obligationsserier. I den forbindelse vil et lån, som jeg har fået et særligt forhold til, ryge i svinget. Nemlig det tiårige lån med minus 0,5 pct. i rente.
Det ryger ud, fordi obligationen bag lånet lige nu ligger og roder rundt med en udbetalingskurs omkring 80. Og der er ikke mange låntagere, der har mod på et kurstab af den størrelse. Derfor giver det ikke mening at åbne en nyt tilsvarende – medmindre renten en dag igen falder ned på et niveau i det negative territorium.
Men forlad nu ikke showet uden at komme en tur med ned af Memory Lane, som når man bliver stemt ud af X-factor.Det tiårige lån med minus 0,5 pct. i rente havde nemlig X-factor som intet andet realkreditlån.
Fransk lynvisit
Lånets berømmelse startede med en omtale i Washington Post. Det er en lidt anden type medie, end vi normalt taler med – også målt i antal læsere. Den amerikanske hovedstadsavis havde fået nys om, at vi – som de første i verdenshistorien – havde lanceret et fastforrentet realkreditlån med en pålydende rente, som var mindre end nul.
Efter omtalen i Washington Post gik det rigtigt stærkt. En dag lidt efter klokken 10 ringede en journalist fra fransk tv’s kanal 2 – han spurgte til lånet, og om han måtte komme forbi. Det måtte han naturligvis gerne, og jeg forventede så, at der ville gå en uges tid, før han kom. Hans svar var: ”Fint, så tager en kameramand og jeg til lufthavnen – vi giver en status når vi har købt billet.”
Senere samme eftermiddag stod jeg så og fortalte om lånet til fransk tv. Samtidig var DR TV tilfældigvis på besøg i huset for at optage en anden historie, så det hele endte med at mit interview med fransk tv også blev til en historie for DR, som valgte at filme seancen. (Se billedet, red.) Samme aften kunne jeg så se mig selv tale engelsk på landsdækkende TV. Jo Jo – dansk realkredit var pludselig blevet international.
Fra Taiwan til Trump
Interessen for lånet spredte sig til medier fra hele verden – så snart kom journalister og kamerahold fra Tyskland, Storbritannien, Rusland, Japan og Taiwan forbi mit kontor for at høre nærmere om lånet. I vores lille optælling i kontoret fik vi det til omtale i medierne i 30 forskellige lande.
Faktisk har jeg i mange år undret mig over, hvorfor den helt unikke danske realkreditmodel aldrig blev mere omtalt i verdenspressen – det skete så i august 2019, da vi lancerede lånet med negativ rente.
Det mest skøre var måske, at lånet også fik plads i den amerikanske valgkamp. Som nogen sikkert husker, ville Donald Trump gerne købe Grønland. I den forbindelse var der en kommentator, der skrev en klumme om, at Trump kunne finansiere købet med et tiårigt dansk realkreditlån med negativ rente.
Kommentatoren havde dog fået det galt i halsen og mente, at man ville få penge for at låne. Det var ikke helt tilfældet, idet der både var kurstab på lånet og bidrag, der skulle betales. Så, godt nok var det vildt med negativ rente, men det var trods alt ikke Ebberød Bank.
Netop det faktum, at lånet trods alt ikke var gratis – og ikke mindst at lånet skulle tilbagebetales over ti år – gjorde, at det aldrig blev en kioskbasker blandt boligejerne. Det går som bekendt op og ned i showbusiness, og det er svært at gøre alle målgrupper glade.