Er du vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 %-boliglån

Det går op og ned i showbusiness. Det har jeg selv måttet sande, da jeg har nået at fejre kobberbryllup med forudsigelsen om stigende boliglånsrente, før det blev virkelighed. På et tidspunkt følte jeg nærmest, at når jeg forudsagde en stigende rente, så faldt den blot yderligere. Jo, det kræver brede skuldre at mene noget en gang imellem. Sådan er det.

Ser vi på centralbankernes fantasi i forhold til pengepolitiske eksperimenter i nyere tid, så er der ingen grænser. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg ikke i min fantasi har været kreativ nok i forhold til, hvad de har fundet på. Som barn fik jeg ellers ofte at vide, at jeg havde en livlig fantasi …

Centralbankfolk har ofte et ry for at være kedelige og falde i med gardinerne, men deres eksperimenter siden finanskrisen i 2008 har på ingen måde været kedelige. Og sandheden i forhold til forventninger og prognoser? Her må læren være den, at hvis bare man siger det samme længe nok, så får man ret på et tidspunkt.

Renten reagerer på forventning og handling

Aktuelt er fortællingen så den, at alting stiger og stiger. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Tag nu bare renten – den er faktisk faldet ganske meget det sidste stykke tid. I hvert fald når vi taler om den lange rente. Årsagen skal findes i balancen mellem nyheder om inflation og recession. En lidt simpel tommelfingerregel er: De lange renter stiger og falder på forventninger til økonomien. De korte renter påvirkes mere af pengepolitisk handling.

I de sidste par uger har data omkring inflation og recession trukket i én retning, nemlig lavere inflation og større sandsynlighed for recession. Det rimer på lavere renter på trods af, at centralbankerne næppe er færdige med at forhøje de pengepolitiske renter og bringe inflationen under kontrol. De lange renter – det man kan kalde den faste 30-årige gammeldags realkredit – er faktisk faldet med en tredjedel, siden den toppede. Det sker altså på forventningen om, at centralbankerne en dag vil begynde at sætte renten ned igen for at stimulere økonomien. Og det går faktisk hurtigt.

Kort før jul havde jeg fornøjelsen af at medvirke i en podcast om renter i anledning af, at vores realkreditlån med 6 % i rente var åbent for tilbud. I sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at medvirke i samme program – og nu kunne jeg så fortælle, at 4 %-lånet er tilbage i en attraktiv kurs. Ja, det går hurtigt op og ned i showbusiness.

Overvej at gå fra 6 % til 4 %

Da renten var oppe i 6 %, som den har været i nogle omgange i efteråret 2022, så valgte en del boligejere at omlægge deres lån. Er man en af de boligejere, der har et lån med 6 % i rente, så vil jeg sige, at tiden er inde til at overveje, om man skulle konvertere ned igen – til de 4 %.

Lige nu er vi således i den situation, at den gammeldags opkonvertering – totrinsraketten, hvor man først konverterer op i rente, og så ned igen – er en succesfuld manøvre. Her vil en omlægning fra 6 % til 4 % altså betyde, at man ender med en lavere ydelse og en mindre gæld.

Overvej at gå fra variabel rente til fast

Andre boligejere valgte en moderne konvertering. Det vil sige en konvertering, hvor de gik skrå – fra fast rente til variabel rente. Nogle af disse boligejere er måske ikke 100 procent komfortable med, at de nu har en variabel rente på deres lån, hvor ydelsen kan stige og falde i takt med, at nyhederne tikker ind på mobilen.

De boligejere skal måske også overveje, om de skal rykke på sig igen. Rentekurven er nemlig meget flad. Det betyder, at forskellen mellem at have variabel rente og fast rente er ganske lille.

Boligejere, der fik rentetilpasset deres lån her den 1. januar, gik over til en rente på godt 3 %. Mod en lille merpris hver måned, så kan disse boligejere nu få deres nattesøvn igen, som følge af det seneste rentefald. Helt aktuelt koster det nemlig omkring 400 kr. netto om måneden pr. lånte million at gå fra variabel til fast rente. Så er man i hvert fald sikker på, hvad man har.

Fast rente er ikke det værste man har

Den økonomiske usikkerhed er lige nu enorm, men hvis man lytter til hvad centralbankerne siger, så er de med et af mine yndlingsudtryk meget ”høgeagtige” i deres retorik. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg naturligvis, at høgen er en af de mest prægtige fugle i den danske fauna.

Når man taler om, at centralbankfolk er høgeagtige, så betyder det ikke, at de har en livlig fantasi. Nej, det betyder, at de gerne vil stramme pengepolitikken i form af renteforhøjelser – og dermed bringe inflationen under kontrol. Det svarer til, at centralbankerne vil mindske den økonomiske aktivitet, så efterspørgslen og dermed prisstigningerne aftager.

Mit budskab er derfor, at i det nuværende scenarie er en fast rente ikke det værste, man kan have, og derfor er 4 %- lånet lige nu attraktivt. Men hvad så, hvis renten falder yderligere? Skal man hellere vente på 3,5 %-lånet? Tja, det kan man selvfølgelig godt, men det er en fugl på taget fremfor en sikker i hånden. Usikkerheden om den økonomiske fremtid er enorm, og ingen ved, om 3,5 %-lånet kommer i spil – men 4 %-lånet til en attraktiv kurs, det er en realitet. Lige nu.