Ejendomsvurderingen er udskudt igen – hvad nu?
Professor Mathisen kiggede spændt ud over forsamlingen af håbefulde økonomer, der gik til forelæsning i Skattepolitik. Han havde netop stillet et af sine yndlingsspørgsmål. Forestil dig, at finansministeren har bedt dig skrive et notat om en god boligskat – hvilke elementer vil du komme ind på?
Jeg skal indrømme med det samme, at jeg var stor fan af både Mathisen og Stiglitz’ lærebog. Vi kommer vel tæt på, at skattepolitik var et af mine yndlingsfag på studiet. Men jeg er ret sikker på, at selv dem, som sad på bagerste række og syntes faget var kedeligt, tungt og svært – ja selv dem, der hellere ville til forelæsning i det konkrete fag Skatteret – ville være ret sikre på, at det ikke var et godt svar at annoncere en skat og efterfølgende udskyde implementeringen hele seks gange.
Det er svært at vurdere en ejendom…
Man skulle nærmest tro at ovenstående var fantasi, men det er den barske virkelighed. Lige nu synes selve håndværket ud i skattepolitik at være til en lav karakter. Som realkreditmand ved jeg om nogen, at det er vanskeligt at vurdere en ejendom. Det tror jeg alle, der har set et afsnit af det populære tv-program Hammerslag, kan genkende.
”Det nytter ikke noget at holde fast i to ejendomsskatter, hvis man ikke kan finde ud af at opkræve dem”Jeg kan tilføje, at det er endnu vanskeligere at vurdere værdien af en grund. Der handles nemlig ikke mange grunde i fri og almindelig handel. Det er derfor nærmest umuligt at lave en model herfor, da man ikke aner hvad man skal ramme. Helt tilbage, da man begyndte at kigge på at lave et nyt ejendomsvurderingssystem, blev Skat advaret herom i den såkaldte Engbergrapport.
Det er meget muligt, at det i det teoretiske fag Skattepolitik ville give en god karakter at fastholde, at man både skal betale en skat af den løbende ejendomsværdistigning og af grundværdien, men det nytter ikke noget at holde fast i to ejendomsskatter, hvis man ikke kan finde ud af at opkræve dem. Tiden er måske inde til at gå en anden vej.
Fjern tilfældigheden – brug de faktiske handelspriser
I stedet for at basere opkrævningen af ejendomsskat på en vurdering – og dermed et element af tilfældighed – kunne man basere skatten på faktisk handlede værdier. Det kunne nok også være med til at opbygge noget tillid til Skat, idet det ville eliminere tilfældighedselementer.
”Selv ikke med hammer og segl kan man spise af sine mursten”En sådan løsning kan gøres på to måder. Enten kan man ty til den svenske model og opgøre en avanceskat, når ejendommen bliver solgt. Det vil have den fordel, at man beskatter faktiske penge; altså en realiseret gevinst og ikke papirpenge. Det kunne nok have en bred folkelig appel. Boligejerne har altid haft vanskeligt ved at forstå, hvorfor de skulle beskattes af papirpenge bundet i mursten. ”Selv ikke med hammer og segl kan man spise af sine mursten”, sagde min elskede morfar altid.
Alternativt kan man indføre, at man bliver sat i skat af købesummen. Det vil have den fordel, at det vil virke konjunkturstabiliserende og samtidig vil boligejerne vide præcis, hvad det koster at bo i en given ejendom. Begge dele ville kunne indføres på en måde, så skatteborgerne hverken stilles bedre eller ringere målt i kroner og øre.
Hvad betyder udskydelsen for dig?
Et er, hvad man burde gøre – noget andet er: Hvad betyder det for dig som boligejer, at ejendomsvurderingerne er udskudt?
Igen kan vi henføre til teoribogen. I virkeligheden burde nye skatter sætte sig i ejendomspriserne, så snart de bliver annonceret. Mange steder burde det løfte parcelhuspriserne, mens ejerlejlighedspriserne andre steder burde komme under pres. Alt andet lige.
”700.000 boligejere... må vente yderligere et år med at få deres penge”Skatterne er imidlertid udskudt så mange gange, at de på ingen måde har påvirket priserne. En udskydelse med yderligere et år får derfor næppe nogen betydning. Markedet vil først blive påvirket, hvis og såfremt der begynder at opstå tvivl om, hvilke skatteregler der kommer til at gælde på sigt. Indtil videre holder skatteministeren fast i, at nok er vurderingerne – selve grundlaget for ejendomsskatterne – forsinket, men selve skatteopkrævninger vil køre efter den udmeldte tidsplan med start fra 2024.
Det at vurderingerne bliver forsinket betyder dog, at de 700.000 boligejere, der stod til at skulle have penge tilbage, fordi de har betalt for meget i ejendomsskat, må vente yderligere et år med at få deres penge. Godt nok forrentes pengene, men mon ikke de fleste godt ville have deres tilgodehavende nu. I hvert fald har de boligejere allerede været meget tålmodige.
Og hvad med forældrekøb og klagefrist
Andre har skyndt sig, nemlig dem med forældrekøb, der gerne ville overdrage deres bolig primært lejligheder til børnene. Mange ville gerne udvise rettidig omhu og har derfor overdraget boligerne her i denne sommer. Har man ikke nået det, har man nu fået tolv ekstra måneder at løbe på.
Bliv klogere på, om forældrekøb er en god forretning.
Sidst men ikke mindst skal man være opmærksom på, at når nu vurderingerne er forsinket, men selve implementeringen af de nye boligskatter er uændret, har man fået mindre tid til at klage over ejendomsvurderingen, hvis man synes, at den er helt ved siden af. Det skader vores retsopfattelse.
Den svære opgave venter forude – erhvervsejendomme
Alt i alt tror jeg dog ikke på, at det sidste kapitel er skrevet i sagaen om de offentlige ejendomsvurderinger. Det man skal huske på er, at opgaven om at lave ejendomsvurderinger for private boliger er den nemme opgave. Den virkelig svære opgave opstår, når man efterfølgende skal kaste sig over erhvervsejendommene.
Brug for en snak om bolig?
Ring til os på tlf. 89 89 89 89
eller