Den dag renten ramte nul procent

Mikkel Høegh, Jyske Banks boligøkonom, giver et billede af den dag, hvor Jyske Bank blev ramt af fænomenet nul procent i fast rente. En verdenshistorisk dag, hvor teori og praksis mødtes for boligøkonomen.
Af Mikkel Høegh, Boligøkonom
28. marts 2019 kl. 12.00

Det umulige blev muligt med nul-rente

Vi blev ramt af fænomenet nul procent i fast rente. 

Min mobil glødede. Jeg blev kimet ned af undrende journalister fra tyske, amerikanske, engelske og franske aviser.

Der var tale om en verdensnyhed og jeg fik øvet mit skoleengelsk. Ren win-win vil min gamle lærer fra gymnasiet sikkert synes.

Og nu vi er ved anekdoterne, så var der faktisk også henvendelse af den lidt mere eksotiske slags fra en forening, der var meget interesseret i, om vi nu var gået ind i sharia-lån. Det kunne man jo godt foranlediges til at tro. Jeg måtte dog skuffe, da der er tale om et obligationslån.

Sådan hænger det sammen

Realkreditlån med fast rente er baseret på, at realkreditinstitutter udsteder obligationer, som investorer køber. Det er oftest pensionskasser, banker og investeringsforeninger.

Normalt er sammenhængen mellem rente og kurs, at når renten falder, så stiger kursen på obligationen. Hvis kursen på obligationen går over kurs 100, så lukker den for tilbudsgivning og en ny obligation må åbnes.

Vi havde igennem nogle uger set rentefald, og pludselig kom kursen på obligationen bag det 10-årige lån med en halv procent i rente op på de magiske 100.

Og den næste obligation i rækken var denne specielle fætter – en obligation med nul i pålydende rente. Man kan simpelthen ikke have en lavere pålydende rente end nul på en obligation. En obligation er nemlig defineret som et rentebærende aktiv.

Læs mere om Jyske Fast Rente

Mavesur lederskribent

Men nul i rente er ikke det samme som, at der nu er indført gratis lån eller gratis penge, som en mavesur lederskribent har anklaget mig for at sige.

Renten på et realkreditlån opkræves godt nok af realkreditinstituttet, men vi skal sende pengene videre til investorerne. I dette tilfælde er der ingenting at sende videre til investorerne.

Lave renter og - i dette tilfælde slet ingenting i rente - accepteres af investorerne, fordi de betragter dansk realkredit som en sikker havn i en usikker tid.

Men det, at der ikke er nogen rente, betyder ikke, at lånet koster gratis.

  • Der er blandt andet bidrag, som på alle andre realkreditlån. Bidraget afhænger af, hvor hårdt belånt ens ejendom er.
  • Dertil kommer etableringsomkostninger, og herudover er der også et kurstab på lånet.

De samlede omkostninger ved lånet er således ikke nul, men det ændrer ikke ved, at det er en historisk mulighed for danskerne for at få et billigt, fastforrentet lån med 0 procent i rente.

Hvad egner lånet sig til

Lånet er i mine øjne det perfekt tillægslån til forbedring på sin bolig, fx til nyt bad, køkken eller nyt tag.

I de ti år det tager at afvikle lånet, har man sikkerhed for, at renten er nul uanset hvad, der sker.

Røg ud af regnemaskinen

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved ikke at lade mig fagligt begejstre af dette lån. Specielt når jeg tænker tilbage på min studietid, hvor jeg sad og regnede på rentestrukturer. I lærebøgerne var alle eksemplerne lavet med såkaldte nul-kupons-obligationer for nemheds skyld. Det virkede lidt teoretisk, men så kom dette lån der kræver, at man skal dividere med nul i beregningen af ydelsen (jævnfør annuitetsformlen, da der her er 40 betalinger). 

De fleste kan nok godt huske fra matematiktimerne, at der kommer røg ud af regnemaskinen, hvis man dividerer med nul.

Det er historisk og det blev en dag, jeg sent vil glemme.


Ring til os på tlf. 89 89 89 89

eller

Bliv kontaktet

Af Mikkel Høegh
28. marts 2019 kl. 12.00
Del denne side:

Seneste nyt fra Privatøkonomi

1/0