Børnebørnsopsparing - en mulighed for ekstra opsparing

Vil du glæde dine børnebørn eller oldebørn med en opsparing? Med en Børnebørnsopsparing har både bedsteforældre og oldeforældre (og forældrene selv) mulighed for at lave en ekstra opsparing til børnene.

Kort og godt om Børnebørnsopsparing

  • En ekstra opsparing uden indbetalingsloft
  • Forældre, bedsteforældre og oldeforældre kan oprette kontoen
  • Der er mulighed for at oprette flere konti pr. barn
  • Pengene er bundet i mindst 7 år
  • Det er muligt at investere pengene på en Børnebørnsopsparing
Bedstemor løfter barnebarn, så det vender på hovedet i haven‌

Fakta om Børnebørnsopsparing

Indbetal ubegrænset

Du kan indbetale ubegrænset til en Børnebørnsopsparing – du skal blot være opmærksom på beløbsgrænsen for afgiftsfrie gaver. 

Placering på konto eller som investering

Opsparingen kan placeres på en konto med variabel rente eller i værdipapirer. Se dine muligheder

Pengene er bundet i en årrække

Pengene er bundet i mindst 7 år. Herefter kan bindingsperioden forlænges med 2 år ad gangen.

Bindingsperiode og udbetaling

Opsparingen udbetales, når barnet er mindst 14 år og max 25 år. Der kan ikke hæves fra opsparingen i bindingsperioden.

Kom i gang med en Børnebørnsopsparing

Kontakt din rådgiver for at oprette konto

Barnet får en konto med dig som opretter. Du må gerne oprette flere Børnebørnsopsparinger for hvert barn – det kan være en god idé, hvis du fx vil give barnet mulighed for at få penge frigivet ad flere omgange.

Beslut om opsparingen skal investeres

Hvis opsparingen ønskes investeret, skal der oprettes et depot i barnets navn. Forældre/værge skal underskrive depotaftalen.

Overvej at give barnets forældre fuldmagt

Fuldmagten giver barnets forældre eller værge adgang til at administrere opsparingen og foretage investeringer.

Muligheder med en børnebørnsopsparing

Som opretter af en Børnebørnsopsparing, bestemmer du, hvad der skal ske med opsparingen i bindingsperioden. Det kan være en god idé at afstemme forventninger med barnets værge, hvis du som opretter fx er bedsteforælder.  

Spørgsmål og svar om Børnebørnsopsparing