Uddannelse af medarbejdere

Alle medarbejdere skal løbende gennemgå målrettet uddannelse og holdes opdateret på, hvordan vi bekæmper hvidvask og terrorfinansiering i Jyske Bank. Dette sker gennem egenudviklet læring, der er tilpasset den enkelte medarbejders funktion og kompetenceprofil. Vi tror på, at en målrettet indsats kan give medarbejderne den viden og handlekraft, der skal til for, at vi sammen bekæmper hvidvask og opretholder en sund virksomhedskultur.