Indsigelse: Jeg har handlet på en side med misvisende købsbetingelser
Du kan gøre indsigelse, hvis du købt en vare/service, hvor købsbetingelserne var misvisende (fx tegning af abonnement).
Før du kan gøre indsigelse, skal du selv have kontaktet forretningen. Det er ofte den hurtigste måde at rette fejlen på. Hvis du ikke selv kan løse sagen med forretningen, kan du gøre indsigelse ved at udfylde formularen nedenfor.
Vi anbefaler, at du max. forsøger at løse sagen med forretningen i 30 dage, idet din indsigelsesmulighed kan forældes.
Det skal fremgå af indsigelsen, hvordan og hvornår forretningen er kontaktet, og hvad der er kommet ud af din henvendelse til forretningen. Indsigelsen kan først behandles, når du har spærret kortet – se hvordan.
Indsigelsen skal sendes hurtigst muligt for at undgå at sagen forældes.
Vigtigt
- Det er vigtigt, at du spærrer dit kort, så snart du bliver opmærksom på, at der er betalinger, du ikke kan vedkende dig.
- Der skal normalt være gået 14 dage efter varens forventede leveringsdato, før du kan du gøre indsigelse. Hvis der ikke er aftalt en leveringsdato, kan indsigelsen tidligst oprettes 15 dage efter, pengene er hævet.
- Du kan dog ikke gøre indsigelse, hvis beløbet kun er reserveret på din konto. Så må du vente til beløbet reelt er hævet på din konto.
- Din mulighed for at gøre indsigelse mod en betaling på dit betalingskort afhænger af, hvordan betalingen er gennemført.
Sådan gør du indsigelse i mobilbanken eller i den nye netbank
Er du i tvivl, om du bruger den gamle eller nye netbank? Find svaret her
- Log på mobilbanken eller netbanken på sædvanlig vis (vejledning)
- Tryk på "Overblik", hvis du ikke allerede står der
- Vælg den relevante konto/delsaldo i kontooversigten
- Åbn den betaling, som du vil gøre indsigelse imod. Du kan evt. bruge søgefunktionen for at finde den.
- Tryk på linket ”Rapportér et problem”. Du finder det i bunden af siden.
- Følg vejledningen på skærmen
Så snart vi har behandlet din indsigelse, hører du fra os.
Du kan desværre ikke gøre indsigelse i den gamle netbank. Brug mobilbanken eller vejledningen nedenfor.
Sådan gør du indsigelse via indsigelsesblanket
Udfyld og indsend denne formular [PDF]
Udfyld formularen, print den ud, skriv den under og scan den ind igen. Det er vigtigt, at du udfylder alle felter i skemaet. Har du yderligere oplysninger, kan du tilføje dem i feltet ’supplerende oplysninger’.
Du kan sende formularen sammen med evt. dokumentation via e-Boks (se vejledning). Alternativt kan du sende formularen via post til:
Jyske Bank
Indsigelsesteamet
Vestergade 8-16
8600 Silkeborg
Når vi har modtaget din indsigelse, sætter vi hurtigst muligt efter behandling af sagen beløbet ind på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan vi trække beløbet tilbage igen.
Hvis du senere får flere oplysninger i sagen eller modtager penge fra forretningen, skal du kontakt os.