Venteposition før centralbanker og inflationstal

Teknologi- og AI-relaterede aktier trækker de asiatiske markeder moderat højere her til morgen trods nye olieprisstigninger. Med en tynd nøgletalskalender i dag afventer investorerne ugens vigtigste markedsbegivenheder. Europæiske aktiefutures peger på en negativ åbning, mens amerikanske futures indikerer en marginalt positiv åbning senere på dagen.

Markedsfokus                                                   

  • Olie nærmer sig 100 dollar, mens fokus rettes mod ECB og inflationstal

Seneste nyt

  • Rentepres på SEK ventes at aftage


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

ISS – Kapitalmarkedsdag skal bekræfte seneste gode udvikling

ISS afholder kapitalmarkedsdag på mandag d. 14. september – vi forventer at ledelsen vil sætte realistiske mål for den kommende strategiperiode (formentligt løbende frem til 2028), med en ambition om at vokse organisk med 4-6% årligt, eller hvis man er mere ambitiøs > 5%, samt at den justerede driftsmargin skal nå 5,5%. Dette ser vi som finansielle mål, der bekræfter den gode udvikling ISS har været inde i de seneste år, og som markedet formentligt vil tage positivt imod. Derudover ser vi frem til et deep dive på det amerikanske marked og perspektiverne for ISS i verdens største FM-marked, som udgør under 10% af selskabets toplinje, og endnu mindre på driftsindtjeningen.

ISS har haft et fremragende 2026 med et afkast over 30%, og ISS handler nu på en 12 mdr. fremadskuende P/E-multipel på 13,2x – et niveau vi ikke har set siden 2022. Det virker dog ikke urimeligt at ISS-aktiens rerating kan fortsætte noget tid endnu, hvis målsætningerne på kapitalmarkedsdagen lever op til markedets forventninger.

ISS har i de sidste mange år performet under markedets forventninger, men en ny ledelse, bestyrelse og strategi har for alvor genetableret investortilliden – vi ser nu frugterne af det målrettede arbejde, ISS har udført for at løfte profitabiliteten til et stabilt og tilfredsstillende niveau. Dette har gjort, at aktiekursen har set en kraftig forbedring, og ISS kan ikke betegnes som en billig aktie længere, hverken ift. egen multipelhistorik eller ift. peergruppen. Vi mener dog stadig, at den fundamentale værdi af ISS ikke er afspejlet helt i kursen endnu. Derudover giver ISS’ kontraktbaserede forretning en høj grad af forudsigelighed, hvilket giver ISS et obligationslignende præg, og gør ISS til en god investering i vores optik. 
(Læs vores seneste analyse på ISS eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

A.P. Møller-Mærsk: Asia Pacific opdatering peger på robuste fragtmængder og stabile transportbehov gennem Q4
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk)

Vestas: Vandt i går to italienske ordrer på samlet 105 MW, men ordreindgangen i tredje kvartal er fortsat lavere end sidste år
(Læs vores seneste analyse på Vestas)

Ørsted: Andel solgte i går aftes Ørsted-aktier for DKK 3 mia. til kurs 135,50 svarende til en rabat på 4,8 %


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Signet, Inditex