Fokus på AI, vigtige nøgletal og Sintra

Markedsstemningen er overvejende positiv i den asiatiske handel her til morgen, mens frasalget af IT-hardwareaktier dog fortsætter. Selvom Micron Technologies leverede et solidt regnskab onsdag i sidste uge, relateret til AI-temaet, hæftede investorerne sig mere ved mærkbare prisstigningsvarsler fra Apple pga. udsigten stigende priser på mikrochips. Derfor kommer AI-temaet sandsynligvis også til at fylde i denne uge, mens den amerikanske jobrapport torsdag, forbrugerpriser fra euroområdet onsdag og den årlige centralbankkonference i Sintra ligeledes bliver vigtige fokuspunkter. Europæiske aktiefutures peger i retning af en positiv start på dagens handel.

Markedsfokus

  • Forsigtig optimisme
  • Jobrapporten fra USA – stadig vigtig, men ikke helt så afgørende
  • Vi forventer lidt lavere inflation i euroområdet i juni
  • Hold øje med ECB-konferencen i Sintra


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Novo Nordisk - Medicare muligheder gav endnu en god uge

Endnu en god uge for Novo-aktionærerne, som efter en god stime er tæt på at udviske årets kursfald. Sidste uges stigning skete på trods af, at de amerikanske recepttal for Wegovy-pillen faldt en smule i sidste uge, hvilket dog kan være lidt forvrænget af helligdagen i USA d. 19. juni. Recepttallene for Eli Lilly-pillen, Foundayo, er fortsat lidt undervældende.

En af driverne kan være, at Novo Nordisks direktør for den amerikanske forretning, Jamey Millar, i flere medier talte positivt om mulighederne ved, at ældre amerikanere fra 1. juli kan se frem til at få dækket vægttabsmedicin under den offentlige sundhedsforsikring Medicare. Åbningen i Medicare giver Novo adgang til ca. 14–15 mio. potentielle patienter, som ifølge Novo har en klar præference for piller frem for injektioner. Millar fremhæver gode muligheder for en ”ny lancering” af pillen i dette segment.

Yderligere kan Novo-aktien være hjulpet af en generel fornyet tro på aktien, stigende forventninger om en opjustering i forbindelse med regnskabet for 2. kvartal i starten af august samt et generelt fokus mod mere defensive aktier i sundhedssektoren og stabilt forbrug.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Vestas: Nordex har i dag meddelt, at de har modtaget en ny ordre på 325 MW i USA
(Læs vores seneste analyse på Vestas)

Bavarian Nordic: Har fået godkendelse af Chikungunyavaccinen i Canada

Biomar: DNB Carnegie har i stabiliseringsperioden tilbagekøbt 2,7 mio. aktier i Biomar


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Foot Locker


SE OGSÅ   Finans Brief: Fokus på AI, vigtige nøgletal og Sintra