IT-regnskaber trykker stemningen

Europæiske aktier steg torsdag, mens AI-bekymringer pressede de amerikanske teknologiaktier og sendte investorerne mod obligationer. Stigende oliepriser og fortsat inflationspres komplicerer samtidig centralbankernes rentebeslutninger. Her til morgen indikeres europæiske aktier at åbne 0,5 % lavere, mens Nasdaq-futuren falder 1,9 %. 

Markedsfokus

  • Google i stort fald – Amazon følger trop efter skuffende regnskab 
  • Aftagende BNP-vækst i euroområdet i 3. kvartal

Seneste nyt

  • ECB holder krudtet tørt og sigter på december i stedet
  • Christine Lagarde stopper før tid – kampen om ECB er i gang

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Netcompany – Klare tegn på produktivitetsløft

Netcompany leverede et 3. kvartalsregnskab med fin vækst, klare tegn på produktivitetsforbedringer og gode fremskridt i synergihøsten i Netcompany Banking Services. Aktien satte sig dog 9% på dagen, hvilket vi tror skyldes en mindre aggressiv toplinjeopjustering og et meget svagt frit cash flow – sidstnævnte ser vi dog som lidt af en storm i et glas vand og af klart midlertidig karakter. Med en stigning i kundevendte medarbejdere på 1,4% å/å og en omsætningsvækst på 8% viser Netcompany nu for alvor tegn på de produktivitetsløft der skal bringe selskabet op på en EBITDA-margin over 20% i 2029. Vi tror på denne målsætning, hvilket vil betyde at Netcompanys indtjening pr. aktie kommer til at se et signifikant løft de kommende år.

Netcompany har positioneret sig som en central leverandør af komplekse og kritiske IT-infrastrukturløsninger til det offentlige og privatsektoren i Europa. Vækstpotentialet virker næsten ubegrænset de kommende år i kraft af Netcompanys størrelse som "udfordrer" i en Europæisk kontekst. Leveres denne vækst, og med marginforbedringer undervejs, er kurspotentialet attraktivt mange år frem. Efter nogle år med skuffende marginudvikling i flere kernemarkeder har Netcompany vist mere stabil fremgang i løbet af 2025, og udsigterne for 2026 ser solide ud med en vækstforventning mellem 8,5-10,5% og en driftsmargin (før afskrivninger) på 16-19%. Netcompany har desuden haft et meget positivt kommercielt momentum de seneste måneder, med flere store kontraktnomineringer, særligt i Storbritannien. Vi ser derfor basis for at Netcompanys indtjeningsevne stadigt kan forbedres i takt med at man får endnu mere skala i udlandet.
(Læs vores seneste analyse på Netcompany eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger.


Selskabsnyheder

Novo Nordisk: Dagens recepttal viser en god uge for Wegovy-pillen, trods aftagende vækst i pille-salget
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

ISS: Datterselskabet ISS EPPL fik i går kritik i undersøgelsen af branden i boligkomplekset Wang Fuk Court i Hongkong
(Læs vores seneste analyse på ISS)

Trifork: Løfter bunden af vækstguidance, venter nu 6-9% i 2026 (tidligere: 4-9%)

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

BP PLC, East Japan Railway Company, LyondellBasell Industries NV, Colgate-Palmolive Co, Chevron Corp, Covestro AG, TDK Corporation, AbbVie Inc, Canadian National Railway Co, AstraZeneca PLC, Panasonic Corporation, Sanofi S.A., Capgemini SE, Stora Enso Oyj, Puma SE, Michael Kors Holdings Ltd, Exxon Mobil Corp