AI-bekymringer overskygger lavere oliepriser

De asiatiske aktiemarkeder falder bredt tirsdag morgen som følge af fortsat salgspres i teknologi- og chipaktier. Europæiske aktiefutures peger mod en uændret åbning, mens amerikanske aktier står til at åbne marginalt lavere. Fokus vil i dag være på de diplomatiske forhandlinger mellem USA og Iran samt amerikanske tal for forbrugertilliden.

Markedsfokus

  • Chipaktier under pres forud for ugens teknologi-regnskaber

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Demant – yderligere fremgang for Demant

Sidste uges tal fra den offentlige VA-kanal i USA bekræfter os i, at Oticon Zeal er blevet godt modtaget i markedet. Demant gik i juni måned yderligere frem og sidder nu på 22,2 % af salget i VA-kanalen - 4 p.p. højere end inden lanceringen af Oticon Zeal. Det lover godt for væksten i 2. kvartal. Vi forventer derfor, at Demant vil være i stand til at opretholde den stærke vækst i engrossalget af høreapparater på trods af et overraskende stærkt initialt salg af Oticon Zeal i 1. kvartal, hvor meget af salget indledningsvist går til gode kunder, hvorefter salget typisk falder lidt tilbage i de efterfølgende måneder. Holder det stik, kan der være lagt op til en positiv overraskelse på regnskabet, hvor evt. nyt om den kommende produktplatform også kan være med til at understøtte aktien.

Meget tyder på, at Demant er godt på vej til at levere på guidance og potentielt overgå forventningerne, hvis Oticon Zeal fortsætter den stærke performance, og volumenvæksten i markedet ikke falder sammen, hvilket der ikke umiddelbart er tegn på. Vi ser således gode muligheder for en opjustering senere på året, evt. allerede i forbindelse med halvårsregnskabet.
(Læs vores seneste analyse på Demant eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Pandora: LVMHs Watches & Jewelry leverer 11% organisk vækst mod forventet 7%.
(Læs vores seneste analyse på Pandora)

Novo Nordisk: Gubra påbegynder første kliniske fase 1/2a-studie af selskabets fedmekandidat.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Mercedes Benz: Sænker forventningerne til årets omsætning efter svag udvikling i Kina.

Phillips: Opjusterer forventningerne efter bedre end ventet regnskab og udsigten til toldrefusion.

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Barclays, Visa, Coca Cola, Paypal, Logitech, Ford Motor, Daimler, Boeing, Foot Locker, Safran, Kering