Olie sender aktierne ned – inflationstal bliver dagens afgørende test

Stigende oliepriser sendte i går både aktier og obligationer ned. Rentemarkedet priser nu 70% sandsynlighed for en Fed-renteforhøjelse i næste uge. Oracle leverede samtidig positive signaler om AI-efterspørgslen, mens Adobe skuffede. Dagens amerikanske inflationstal bliver afgørende for markedsstemningen og Feds næste træk.

Markedsfokus

  • Aktiestemningen trykkes af kraftigt stigende oliepriser 
  • Inflationsgys afgør renteforhøjelse for Fed

Seneste nyt

  • ECB beholder fingeren på aftrækkeren efter torsdagens renteløft
  • Ingen overraskelser: Nationalbanken fulgte ECB


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Novo Nordisk – optakt til kapitalmarkedsdagen

Den 21. september bør investorerne rette opmærksomheden mod Novo Nordisk, som afholder kapitalmarkedsdag i London. Dagen forventes at give yderligere indsigt i selskabets strategi, operationelle prioriteter og finansielle målsætninger for de kommende år samt ledelsens syn på vægttabs- og diabetesmarkedet. Set med investorbriller bør kapitalmarkedsdagen adressere, hvordan Novo vil genetablere troværdigheden omkring den langsigtede vækst efter semaglutide.

Vi holder særligt øje med ordlyden omkring, hvordan den nye ledelse vurderer vækstudsigterne på kort, mellemlangt og langt sigt, styrken og bredden af pipelinen, produktionskapacitet og enhedsomkostninger samt kapitalallokeringen og en eventuel appetit på opkøb eller partnerskaber til at supplere den interne pipeline.

På produktniveau forventer vi, at kapitalmarkedsdagen vil fremhæve Wegovy-pillen, den stærke lancering og den høje efterspørgsel efter produktet. Derudover forventer vi fokus på pipelineprodukterne CagriSema, som markedet i modsætning til Novo i stigende grad har mistet tilliden til, samt den nye kronprins Zenagamtide (amycretin). Uden for vægttab og diabetes forventes fokus primært at være rettet mod Mim8 og efruxifermin
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Novo Nordisk: De seneste recepttal viser en lidt svag uge for Wegovy-pillen med en uge-over-uge udvikling på -0,2%
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

ISS: Forlænger og udvider kontrakt med nordamerikansk kunde på DKK 150 mio.
(Læs vores seneste analyse på ISS)

Ørsted: Får medhold i mangeårig skattesag fra 2015 om indtægterne fra de to projekter Walney Extension og Hornsea 1

Oracle: Kom i går aftes ud med regnskab, som kom ind bedre end ventet i markedet, med en indtjening per aktie på USD 1,92 mod ventet USD 1,74


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

DFDS, Kroger