Fokus rettet mod Kevin Warsh’ tale i Sintra

Globale aktier steg tirsdag og rundede et stærkt første halvår af 2026 af, hvor især amerikanske indeks som S&P500 har været drevet af AI-temaet og leveret solide afkast. Teknologi og relaterede sektorer trak igen markedet op, mens mere defensive segmenter haltede. Renterne steg samtidig efter stærke amerikanske jobdata, som peger på et fortsat robust arbejdsmarked. Fokus rettes i dag mod Kevin Warsh’ tale i Sintra, ISM og inflation.

Markedsfokus

  • AI-appetit løftede igen aktiemarkedet trods rentestigninger

  • Lavere inflation danner bagtæppe for ECB-konferencen i Sintra

  • Åbner Warsh mere for sin revolution i Fed i paneldebatten i Sintra?


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Solid ordreindgang i 2. kvartal

Solid afslutning på kvartalet for Vestas, der lukkede 2. kvartal med 2,8 GW i annoncerede ordrer trukket op af landvind, hvor USA og Tyskland har været de store trækheste. Det er markant mere end sidste år og det højeste niveau siden 2021. Vestas har dermed overgået forventningerne i markedet. Estimaterne på landvind vil således skulle justeres en anelse op – dog uden at det flytter forventningerne til 2026, da alle ordrerne er til levering i 2027-2029.

Vi vurderer dog, at konsensusforventningerne til 2027 ligger for lavt, da Vestas ifølge vores beregninger allerede nu har sikret hele 10,2 GW i landbaserede ordrer til levering i 2027. Det er 34% mere end på samme tidspunkt sidste år, hvilket lover godt for aktivitetsniveauet i 2027. Vi ser således mulighed for en tocifret stigning i volumen på landvind i 2027, hvilket ikke er afspejlet i forventningerne i markedet. Samtidig tyder noget på, at Vestas tager markedsandele, hvor Vestas de sidste 12 måneder har taget små 40% af alle der ordrer, der har været annonceret i industrien udenfor Kina.

Vestas er på rette vej i forhold til at genetablere indtjeningsevnen, hvor vi forventer en gradvis bedring i profitabiliteten i takt med, at omkostningerne til indkøring af produktionen på den nye havvindmølle falder bort. Samtidig kigger vi ind i et stigende aktivitetsniveau de næste to år, hvor der er udsigt til en tocifret stigning i volumen i 2027 anført af Tyskland. Det er ikke fuldt afspejlet i forventningerne i markedet. 
(Læs vores seneste analyse på Vestas eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Vestas: Har i går aftes modtaget fem tyske ordrer på samlet 142 MW samt fem ordrer i Europa og Japan på 309 MW.
(Læs vores seneste analyse på Vestas )

A.P. Møller – Mærsk: Faldt i går med 2 % ovenpå opjustering, der udskyder uundgåelig svær fremtid for industrien
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller - Mærsk )


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

General Mills, Associated British Foods