Fokus rettes igen mod dagens jobrapport
Jyske Morgennyt 04.09.2026 - 08:41
Aktierne steg torsdag, efter Christopher Waller dæmpede forventningerne til amerikanske renteforhøjelser. S&P 500 steg 1,1%, mens europæiske aktier steg 0,5%, anført af teknologi, cyklisk forbrug og finans. Optimismen fortsætter i Asien. I dag er fokus på den amerikanske jobrapport, mens søndagens delstatsvalg i Sachsen-Anhalt kan blive et vigtigt styrketegn for AfD.
Markedsfokus
- Waller dæmpede rentefrygt og løftede aktierne
- Lille comeback til jobvækst, men investorerne holder mere øje med forbrugerpriser
Seneste nyt
- Waller: Næste uges cpi er afgørende for renteforhøjelse
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Netcompany – Endnu en kæmpekontrakt på plads i Storbritannien
Netcompany vandt torsdag en stor kontrakt hos det britiske sundhedsvæsen, NHS, på GBP 215 mio. Det er dermed en af de største kontrakter, Netcompany er blevet nomineret til nogensinde. Kontrakten vedrører modernisering af cancer-screeningssystemet og løber over 5 år. Hvis vi antager, at kontrakten er fuldt aktiveret i 2027, vil dette bidrage til, at væksten for Netcompany i det britiske marked kan fortsætte langt over 25%, og kontrakten vil også betyde, at væksten på gruppeniveau kan blive tocifret i 2027. En stor sejr for Netcompany, der har vundet flere signifikante kontrakter i Storbritannien de seneste år, og hvor den monstrøse vækst ikke ser ud til at have nogen ende.
Netcompanys høje organiske vækstrater bør kunne fastholdes længe endnu i kernemarkederne i kraft af en stærk track-record i Danmark og et betydeligt vækstpotentiale i de udenlandske kernemarkeder, ikke mindst i lyset af stigende fokus på digital infrastruktur og sikkerhed. Netcompanys høje profitabilitet i kernemarkederne har været udfordret i de seneste år, hvilket dog efterhånden er mere end afspejlet i aktiekursen, og potentialet for forbedringer af profitabiliteten gennem større skala og implementering af AI-værktøjer bør i høj grad være til stede. Værdiansættelsen ser lav ud i øjeblikket, både relativt til peergruppen, ift. Netcompanys egen historik og ift. vores fundamentale værdiansættelse af aktien. Vi mener derfor, at aktien er attraktiv i øjeblikket.
(Læs vores seneste analyse på Netcompany eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Genmab: Abbvie-medicin mod blodkræft klarer sig bedre end standardbehandling i senfaseforsøg.
(Læs vores seneste analyse på Genmab)
A.P. Møller-Mærsk: Fragtraterne stabiliseres på kort sigt, men fortsat pres fra normaliseringen i Rødehavet.
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk)
Novo Nordisk: Wegovy-pillen fortsætter positiv vækst, mens Ozempic viser bedring.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


