Vækst, centralbanker og regnskaber i fokus
Jyske Morgennyt 30.07.2026 - 08:32
Efter gårsdagens aktiefald er stemningen stabiliseret en smule her til morgen. Aktiefutures peger på en forsigtigt positiv start på dagen efter stærke regnskabstal fra Microsoft, mens fokus i dag retter sig mod BNP-tal fra USA og euroområdet, inflationstal fra Tyskland og Spanien samt rentemøder i både Bank of England og Bank of Japan. Regnskabssæsonen fortsætter samtidig med nyt fra Amazon og Apple, mens investorerne fortsat også holder øje med udviklingen i Mellemøsten og olieprisen.
Markedsfokus
- Forsigtig stabilisering efter gårsdagens aktiefald
- Endnu en omgang moderat vækst i USA
- Nyt fra både vækst- og inflationsfronten i euroområdet
- Bank of England fastholder renten på dagens møde
Seneste nyt
- Splittet og dueagtig Fed fastholdt renten
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
NKT - Opjusteringer fra konkurrenterne
De seneste dage har budt på solide regnskaber fra konkurrenterne, hvor både Nexans og Prysmian har været ude og opjustere forventningerne til året. Regnskaberne viser desuden en markant marginfremgang i deres højspændingsforretning, hvor Prysmian leverer en imponerende indtjeningsmargin på hele 21,2% i 2. kvartal – markant højere end sidste år og det højeste niveau nogensinde. Det vidner om en stærk underliggende profitabilitet på de ordrer, der er taget ind hen over de seneste par år – noget NKT også bør profitere af, når den nye højspændingsfabrik i Karlskrona kommer op at køre i 2027.
Vi vil dog ikke sætte næsen op efter nogen nævneværdig marginfremgang for NKT i 2. kvartal, hvor NKT får svært ved at replicere den stærke profitabilitet fra 1. kvartal.
NKT står med kapacitetsudvidelsen i Karlskrona godt positioneret til at få andel i det attraktive vækstpotentiale, der er på højspændingsmarkedet frem mod 2030, hvor elektrificeringen af samfundet og udbygningen af vedvarende energi stiller store krav til elnettet. Efterspørgslen forventes således at overstige kapaciteten på markedet frem mod 2030, hvilket lover godt for kvaliteten af de ordrer, der tages ind. Der er derfor udsigt til et markant løft i profitabiliteten frem mod 2030. Vi skal dog ind i 2027/2028, for at vi for alvor begynder at se effekterne af den seneste tids stigende priser. Samtidig er aktien mere end fordoblet det seneste år, hvorfor vi ser begrænset upside i aktien, men momentum er stærkt, hvilket sagtens kan fortsætte lidt endnu.
(Læs vores seneste analyse på NKT eller
seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Capgemini: Opjusterer vækstforventningerne efter fortsat stærk AI-efterspørgsel.
(Læs vores seneste analyse på Capgemini)
NKT: Prysmian leverer stærk profitabilitet i Transmission – opjusterer forventningerne.
(Læs vores seneste analyse på NKT)
Carlsberg: AB InBev bekræfter robust efterspørgsel i Europa, men fortsat svag efterspørgsel i Kina.
(Læs vores seneste analyse på Carlsberg)
DSV: CH Robinson fastholder guidance trods lavere forventet markedsvækst.
(Læs vores seneste analyse på DSV)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Capgemini, Amplifon, Prysmian, Saint Gobain, Sanofi, Prada, BMW, Ferrari, Renault, Rolls Royce, Apple, Amazon, Mastercard, Samsung Electronics, Adidas


