Trump dominerer nyhedsstrømmen
Jyske Morgennyt 12.01.2026 - 08:42
Efter en god aktieuge med solide plusser er der udsigt til en travl uge for investorerne med forbrugerpriser, regnskaber og de sidste Fed-taler inden radiotavsheden op til rentemødet. Dertil kommer en meget aktiv Trump, der sender forskellige meldinger om regulering af enkelte sektorer i USA. Her til morgen er opmærksomheden rettet mod, at Trump-regeringen har stævnet Fed og Powell.
Markedsfokus
- USA byder på inflation, regnskaber og Fed-snak
- Amerikansk inflation tiltager igen, men Fed tager det i stiv arm
- Regnskabssæsonen starter med de store investeringsbanker
Seneste nyt
- Jobrapporten var mest til den svage side
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Pandora – Hård medfart til Pandora
Hård medfart til Pandora, der fredag lukkede med et fald på 11 % i kølvandet på nedjusteringen af forventningerne for 2025. Det virker umiddelbart af meget set i lyset af den seneste tids kursfald og det faktum, at estimaterne for 2025 kun skal justeres ned i omegnen af 1%. Den skuffende afslutning på året, hvor julesalget har været svagere end ventet, stiller dog spørgsmål ved vækstudsigterne gående ind i 2026, ikke mindst set i lyset af vækstafmatningen i Nordamerika, der har været den store trækhest for væksten i 2025.
Vi afventer regnskabet d. 5. februar for yderligere kommentarer omkring vækstudsigterne gående ind i 2026, men 2026 bliver formentlig ikke noget prangende år for Pandora, hvor også de stigende sølvpriser kommer til at trække ned i indtjeningen. Selv om Pandora har afdækket en stor del af deres sølvforbrug for 2026 vil Pandora stå med en yderligere marginmodvind på omkring 200 bps. i 2026, hvis sølvprisen bliver liggende oppe på det nuværende niveau. Pandora kan derfor meget vel ende med at guide for en EBIT-margin på omkring 21% - 2 p.p. lavere end de konsensustal, der er indsamlet efter 3. kvartalsregnskabet. Meget afhænger dog af vækstudsigterne for 2026, og hvorvidt vi kommer til at se en bedring i væksten sammenlignet med den exit-rate, som vi går ud af 2025 med.
Vi vil dog fortsat være varsom med at antage at sølvpriserne bliver liggende på det nuværende rekordlave niveau gående fremad, men selv hvis det skulle være tilfældet handler aktien på en EV/EBITDA på 8,7x i 2027, hvilket er på niveau med det historiske gennemsnit.
(Læs vores nye analyse på Pandora eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
A.P. Møller-Mærsk: Meddelte i weekenden, at man går videre med planerne om at anvende mere ætanol i deres dual-fuel metanoldrevne skibe
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk)
DSV: Kunne sent fredag meddele, at de har indgået en aftale om at sælge US Truck til UTAC
(Læs vores seneste analyse på DSV)
Genmab: Johnson & Johnson melder om positive fase 1b/2-resultater for Rybrevant mod særlig form for tarmkræft
(Læs vores seneste analyse på Genmab)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Repsol, TCS


