Iran-konflikt sender olieprisen i vejret
Jyske Morgennyt 02.09.2026 - 08:35
Stigende oliepriser som følge af konflikten mellem USA og Iran har øget inflationsfrygten og sendt både aktier og obligationer ned. Samtidig stiger forventningerne til yderligere renteforhøjelser, mens Dell skiller sig positivt ud efter at have hævet sin omsætningsprognose – et tegn på fortsat stærk AI-relateret efterspørgsel. De europæiske aktiemarkeder er indikeret til at falde 0,4% fra morgenstunden.
Markedsfokus
- Stigende renter og oliepriser sender aktierne ned
- Lidt svagere GBP henover efterårsbudget
Seneste nyt
- ISM og ledige stillinger viser en lidt langsommere vækst
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
DSV – Meget attraktiv værdiansættelse, men usikkerhed på kort sigt
DSV-aktien har haft et udfordrende 2026, hvor bekymringer om integrationen af DB Schenker har sendt værdiansættelsen ned på niveauer, som efter vores vurdering ser stadig mere attraktive ud. Det interessante er, at markedets fokus i høj grad er rettet mod integrationsrisikoen, hvilket giver fin mening, men det langsigtede indtjeningspotentiale får markant mindre opmærksomhed. Med et forventet EBIT-niveau på omkring 25 mia. kr. i 2026, resterende synergier fra DB Schenker, AI-relaterede omkostningsbesparelser frem mod 2030 samt yderligere organisk indtjeningsvækst, ser vi et muligt EBIT-potentiale på 42 mia. kr. i 2030. Ser man på 2030-indtjeningen, handler DSV til en P/E på blot 11,9x, hvilket fortsat er en markant rabat til sektorens værdiansættelse. Hvis markedet igen begynder at tildele DSV multipler tættere på historiske niveauer, vurderer vi, at der fortsat ligger et betydeligt kurspotentiale i aktien over de kommende år. Skal DSV-aktien op at handle på P/E i 2030 på 20x, der er det historiske gennemsnit, svarer det til et afkast på omkring 68% hen over de næste 3 år.
Flere af konkurrenterne beskriver det europæiske road freight-marked som fortsat udfordret, hvilket antyder, at DSV Road næppe bliver den store indtjeningsdriver i den nærmeste fremtid. Det blev jo også eksemplificeret på fornemmeste vis i Q2-regnskabet, hvor DSV indikerede, at udfordringerne i Roads med leveringstid- og kvalitet samt udnyttelsesgrad godt kan fortsætte i Q3. På kort sigt ser vi derfor risiko for, at aktien handler sidelæns indtil Q3-regnskabet, hvor vi får mere klarhed om der også er nogle underliggende strukturelle udfordringer med integrationsplanen, eller det blot er midlertidige eksekveringsudfordringer, som man forventer at få vendt.
(Læs vores seneste analyse på DSV eller
seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Novonesis: Amerikansk ætanolindustri fastholder det rekordhøje niveau med produktionen knap 2 % over sidste år i juli og august
(Læs vores seneste analyse på Novonesis)
Tryg: Kunne i går annoncere, at man indgår partnerskabsaftale med Mercedes-Benz i Sverige
(Læs vores seneste analyse på Tryg)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Spirit Aerosystems, Costco, Broadcom, Hewlett Packard


