Fokus på amerikansk inflation efter stærk aktieoptur

De asiatiske aktiemarkeder starter ugen positivt, især trukket af teknologi- og chipaktier efter fredagens stærke afslutning på Wall Street. Investorerne ser den svage amerikanske jobrapport som et tegn på mindre behov for yderligere stramninger fra Federal Reserve. Japanske og kinesiske aktier stiger, amerikanske futures peger let op, mens de europæiske futures indikerer en flad åbning. Olieprisen stiger efter manglende fremskridt om genåbning af Hormuz-strædet, mens dollaren styrkes moderat. Den japanske yen svækkes igen, og amerikanske renter ligger lidt højere efter fredagens markante fald. Fokus retter sig nu mod ugens amerikanske inflationstal, som bliver afgørende for renteforventningerne og aktiemarkedets videre retning.

Markedsfokus

  • Næste fokuspunkt for markedet bliver amerikansk inflation

  • Amerikansk inflationsgyser efter elendig jobrapport

  • Norges Bank venter med renteforhøjelse

Seneste nyt

  • Q2-regnskaber overrasker positivt i både USA og Europa

  • Elendig jobrapport giver Fed grå hår i hovedet


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

A.P. Møller – Medvind i maskinrummet med modvind i horisonten

På den korte bane kører det på skinner for Mærsk, hvilket vi godt kan erkende selv med vores Salgsanbefaling. Regnskabet for 2. kvartal 2026, der offentliggøres den 13. august, kommer formentlig også til at overraske positivt. Spændingen er taget en anelse ud af regnskabet grundet opjusteringen i juni. Godt nok har vi ikke fået tal for Q2, men opjusteringen peger på, at udviklingen i kvartalet har været solid. De senest offentliggjorte data fra Container Trade Statistics peger således på en global markedsvækst på 4,6% baseret på april- og maj-tal relativt til tilsvarende periode året forinden, mens flere indikatorer peger på en stærk juni-måned grundet frontloading forud for 1. juli, hvor kontraktuelle BAF-bunkerjusteringspriser trådte i kraft, samt den 24. juli., hvor Donald Trump som ventet præsenterede nye toldsatser.

Det vigtigste at tage med er nok, at vi for kvartalet ligger højere end konsensus målt på både EBITDA og EBIT, mens vi for helåret ligger lavere. Forskellen ligger formentlig i forventningen om, hvor hurtigt fragtraterne normaliserer sig resten ar året. Vi forventer en realiseret fragtrate i Q2’26 på USD 2.205 mod konsensus på USD 2.402. Godt nok er spotraterne steget markant, men det er værd at huske på, at Mærsk har omkring 75% af deres volumen på kontrakt, og at kontraktraterne ikke er steget nær så meget, mens de kontraktuelle BAF-justeringer først er trådt i kraft per 1. juli. Hvorom alt er, bør den langsigtede investor være varsom grundet kapacitetssituationen i 2027 og 2028 samt grundet udsigten til en snarlig normalisering i Rødehavet, hvor de seneste dages skyderier ikke har ført til nogen tilbagetrækning af rederiernes igangværende normaliseringsplaner.

Vi ser Mærsk som værende blandt de absolut bedste i branchen, og vi nikker også anerkendende til den billige prisfastsættelse, deres stærke balance, den høje andel af volumen på kontrakt og deres ambition om at blive en integreret logistikoperatør. Vi kan dog ikke se bort fra, at selskabet fortsat henter størstedelen af omsætningen i Ocean-divisionen, hvor industridynamikkerne ventes at være ugunstige et stykke tid ud i fremtiden grundet voksende ubalancer mellem efterspørgsel og udbud, hvor toldbarrierer og makroøkonomisk usikkerhed presser den globale efterspørgsel, mens leveringen af nye skibe, manglende scrapping og sejlads gennem Det Røde Hav øger kapaciteten væsentligt.
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Genmab: Svagere Darzalex-salg i juli, men endnu ingen grund til bekymring.
(Læs vores seneste analyse på Genmab)

Novo Nordisk: Dele af markedet sår tvivl om produktionskapaciteten til Wegovy-pillen.
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Rockwool: Kingspan steg 18% fredag efter stærk salgsvækst på 9%.
(Læs vores seneste analyse på Rockwool)

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

NTG, Hims & Hers, AST SpaceMobile, Barrick Gold Corporation, Simon Property Group


SE OGSÅ   Rotation, regnskaber og ret vigtige nøgletal