Fokus på Fed og nye spændinger i Mellemøsten

De asiatiske aktiemarkeder handler med mindre fald onsdag morgen, om end udviklingen er blandet på tværs af regionen. Markedernes har dermed foreløbigt reageret afdæmpet på nattens udvikling i Mellemøsten. Aktiefutures i Europa peger på et lille fald, mens de amerikanske aktier står til at åbne omtrent uændret senere i dag. Dagens vigtigste begivenhed bliver offentliggørelsen af referatet fra Feds rentemøde i juni.

Markedsfokus

  • Moderate aktiereaktioner på ny uro i Mellemøsten
  • Hvor tæt er Fed på at hæve renten?


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Novo Nordisk – Kan Novo levere den forventede opjustering?

Novo offentliggør regnskab for 2. kvartal den 5. august, hvor fokus er på Wegovy-pillen, som fortsætter med at vise lovende takter. Markedet er begyndt at positionere sig til en opjustering, og skal den seneste tids positive stemning omkring aktien fortsætte, kræver det formentlig, at Novo indfrier markedets forventninger. Der vil være en risiko for, at markedet bliver skuffet, hvis opjusteringen udebliver – vi vurderer dog, at Novo Nordisk løfter forventningerne til 2026.

Vi vurderer, at Novo i 2. kvartal vil levere stort set på linje med markedets forventninger – dvs. ingen større overraskelser i sigte. Novo startede året stærkt i 1. kvartal, og meget tyder på, at tendenserne fra 1. kvartal fortsætter i 2. kvartal. Wegovy-pillen fortsætter med at vise lovende takter, og begrænset modvind fra generisk konkurrence (få godkendte produkter i Canada og Brasilien) bidrager ligeledes positivt.

Fokus i regnskabet vil være på Wegovy-pillelanceringen (og konkurrencen fra Lillys pille), som er kommet godt fra land, samt den generelle vækst i diabetesforretningen, som har været under pres. Derudover holder vi øje med ordlyden omkring Medicares dækning af vægt-tabsmedicin, som trådte i kraft 1. juli, presset fra generiske konkurrenter i LOE-markederne samt pipelineopdateringer. 
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

DSV: DHL opjusterede i går forventningerne til 2026 efter stærkt indtjeningsmomentum
(Læs vores seneste analyse på DSV)


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

Costco, Levi Strauss