Risikovillighed løftet af olieprisfald og tech-optimisme

Risikovilligheden steg tirsdag, hvor især tech-aktier trak de amerikanske indeks højere, og Nasdaq nåede et nyt rekordniveau. Der er også udsigt til en let positiv åbning på dagens europæiske aktiehandel. Meldinger om diplomatiske fremskridt mellem USA og Iran giver håb om afspænding i Mellemøsten, og det sender olieprisen lavere for sjette dag i træk. I dag holder vi udover olieprisen øje med PMI’erne, mens vi afventer mødet mellem Trump og Xi i morgen.

Markedsfokus

  • Mikrochipoptimisme og Mellemøsten-håb understøtter aktierne

  • Temperaturmåling på euroområdets økonomi


Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

Pandora – kreditkortdata peger pilen opad for Pandora

Kreditkortdata indikerer, at det observerbare salg i Pandoras butikker i USA indtil videre i 3. kvartal er oppe med 9 % - en kraftig forbedring sammenlignet med 2. kvartal. Det står i kontrast til forventningerne i markedet, der ligger med en omsætningsvækst i de eksisterende butikker på 0,7 % i USA.

Noget tyder dog på, at den positive trend i juli er fortsat ind i august og september, om end i et lidt lavere tempo. Holder det stik kan der være lagt op til en positiv overraskelse på regnskabet, hvor Pandora har efterladt plads til en forværring i guidance sammenlignet med 2. kvartal. Det ser vi umiddelbart ikke tegn på – tvært imod.

Vi kan derfor ikke afvise, at Pandora endnu engang kan komme ud og opjustere forventningerne til året eller som minimum løfte den lave ende af intervallet. Meget afhænger dog af julesalget, hvorfor vi skal ind i december for at Pandora formentlig tør løfte den høje ende af intervallet.
(Læs vores seneste analyse på Pandora eller seneste Danske Aktier)


Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

Novo Nordisk: Overvejer muligheden for direkte børsnotering i USA
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Novo Nordisk: Viking Therapeutics leverede i går meget stærke data fra vedligeholdelsesstudiet med vægttabsmidlet VK2735
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)

Zealand Pharma: Kunne i går annoncere, at de starter fase 3-program for fedmemidlet petrelintide.


Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

General Mills