Oliepris og mindre AI-frygt løftede aktierne

En kraftig stigning i olieprisen og lidt mindre frygt for AI-disruption gav stigende risikovillighed i går, og det udløste pæne plusser på aktiemarkederne. Den stemning er fortsat i Asien her til morgen, mens de amerikanske og europæiske aktiefutures handler fladt. Der kommer en del nøgletal fra USA, men de vigtige kommer første i morgen. Der er også regnskab fra Walmart i dag.

Seneste nyt

  • Spekulation om at ECB’s Lagarde kan træde tilbage før tid

Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.


Dagens aktie

NKT – 2026 forventes at blive et overgangsår for NKT

NKT kommer med regnskab d. 25. februar, hvor fokus vil være på marginudviklingen i kvartalet og guidance for 2026. Vi forventer, at NKT slutter året i den høje ende af guidance intervallet med et operationelt EBITDA-resultat på EUR 89 mio. i 4. kvartal. Vi vil dog ikke sætte næsen op efter samme høje lønsomhed som i 3. kvartal, hvor et ekstraordinært højt omfang af reparationsarbejde i Service & Accessories havde en positiv effekt på indtjeningen. Samtidig er 4. kvartal lavsæson for installationsarbejde i mellemspændingsforretningen.

Fokus vil være rettet mod guidance for 2026, hvor vi kigger ind i en lavere omsætning i højspændingsforretningen i takt med, at omsætningen fra Champlain Hudson projektet falder bort, og at omfanget af mindre tillægsordrer normaliseres. Samtidig vil 2026 være et år med ekstraomkostninger til indkøring af produktionen på den nye højspændingsfabrik i Karlskrona. Vi forventer derfor ikke nogen nævneværdig indtjeningsfremgang i 2026, hvor NKT fortsat er i gang med at eksekvere på mange af de samme projekter, herunder de tyske korridorprojekter. 2026 bliver derfor lidt af et overgangsår for NKT. Samtidig ser vi en risiko for, at konsensusforventningerne for 2026 ligger en anelse for højt. Vi forbliver derfor på sidelinjen frem mod regnskabet og afventer et bedre tidspunkt at komme ind i aktien på.
(Læs vores seneste analyse på NKT eller seneste Danske Aktier)

Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.


Selskabsnyheder

ISS: Leverede her til morgen et lidt svagt H2-regnskab, hvor den justerede driftsindtjening var 6% lavere end ventet
(Læs vores nye analyse på ISS)

NKT: Konkurrenten Nexans forventer en svagt stigende indtjening i 2026, men midtpunktet af guidance ligger en anelse lavere end forventningerne i markedet
(Læs vores seneste analyse på NKT)

Carlsberg: Indgik i går en eksklusiv licensaftale med Tilray Brands om produktion og distribution af øl i USA
(Læs vores seneste analyse på Carlsberg)

A.P. Møller-Mærsk: De saudiske havnemyndigheder kunne i går meddele, at APM Terminals har købt en andel på 37,5% af Jeddah Islamic Port
(Læs vores seneste analyse på A.P. Møller-Mærsk)

Zealand Pharma: Lidt bedre end ventet afslutning på året – omkostningerne i 2026 en anelse lavere end ventet

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.


Dagens vigtigste regnskaber

ISS, DFDS, Walmart, Nexans, Nilfisk, Rio Tinto, Jeudan, Nestle, Pernod Ricard, Airbus, Repsol, Moncler, Renault, Newmont Mining