Stilhed før storm eller nye fredsforhandlinger?
Jyske Morgennyt 09.07.2026 - 08:55
Frygt for en genoptagelse af krigen mellem USA og Iran løftede olieprisen i går, og det sendte aktierne ned og renterne op. Her til morgen er olieprisen nogenlunde stabil trods for nye gengældelsesangreb. Det kommer efter, at Trump har indikeret nye fredsforhandlinger. Det har lokket risikovillige investorer på banen, men genereret er investorerne meget nervøse. I dag holder vi øje med olieprisen og meldingerne fra Mellemøsten.
Markedsfokus
- Ny geopolitisk uro sender olien op og aktier i rødt
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Coloplast – Øjnene er rettet mod opdatering fra den nye CEO
Øjnene er rettet mod Coloplasts nye CEO Gavin Woods, når Coloplast annoncerer sit regnskab for 3. kvartal den 18. august, hvor det forventes, at Woods giver sit syn på Coloplast efter de første 100 dage i jobbet. Vi forventer øget klarhed om Woods’ strategiske prioriteter og syn på de udfordringer, som Coloplast står over for. Markedet vil være meget opmærksomt på, om der kommer en nedjustering af de langsigtede målsætninger. Derudover vil fokus være på Kerecis, hvor der igen forventes et svagt kvartal efter regulatoriske ændringer i USA, udfordringerne i Kina, inflationspresset som følge af situationen i Mellemøsten, potentielle nyheder omkring told i USA under Section 232 samt den generelle ordlyd omkring et muligt øget fokus på sundhedsreformer globalt.
Den overordnede forventning til 3. kvartal er, at dynamikkerne er uændrede i forhold til 2. kvartal, hvilket dog også er afspejlet i markedets forventninger. Uændrede dynamikker i den underliggende forretning sammenlignet med 2. kvartal samt mere ro i Mellemøsten gør, at vi forventer, at Coloplast fastholder forventningerne til helåret efter nedjusteringen i april.
Vi fastholder et langsigtet positivt syn på Coloplast (men har ikke travlt), drevet af en lav værdiansættelse, og anser risk/reward som attraktiv, hvor blot fraværet af flere negative nyheder kan styrke aktien. Men risikoen for nedjustering af de langsigtede forventninger hænger fortsat over aktien. Execution is key.
(Læs vores seneste analyse på Coloplast eller seneste
Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Alm. Brand og Tryg: Antallet af takserede motorskader steg 15 % i juni
(Læs vores seneste analyse på Alm. Brand & Tryg)
Novo Nordisk: Receptallene for Wegovy i Danmark viser, ifølge Sundhedsstyrelsen, en fremgang på 4 % i maj sammenlignet med april
(Læs vores seneste analyse på Novo Nordisk)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
PepsiCo, Tata Consultancy Services


