Normalisering af energiforsyning ikke mulig
Råvarer26.03.2026 - 12:30
Uanset om USA opnår fred og en taktisk sejr med angrebet på Iran, så står verden næppe et strategisk bedre sted, når og hvis Donald Trump i de kommende uger erklærer ”Mission Accomplished”. Verden vil stå tilbage med et Iran efterladt i politisk og økonomisk kaos, et Mellemøsten med en nedsat energiproduktion efter ødelæggende angreb, og et Europa og Asien som igen blev offer for afhængigheden af fossil energi.
Stopper kamphandlingerne i Mellemøsten i de kommende uger, så vil verden ikke vende tilbage til samme udsigter om prisfald, som før marts. Vi venter, at Brent kan falde til $75 og gas til €45 mod 1. kvartal 2027, hvis Hormuz genåbner omkring maj.